Weekenden har budt på et ganske fint sommervejr de fleste steder i Danmark, men når dagen er omme, er der slut. Der er dog risiko for skybrud ét sted i Danmark.

Nemlig i Jylland. Ifølge DMIs varselskort er det fra midten af Jylland og helt op til Grenen i Skagen. Men ifølge vagtchefen er det primært Nordvestjylland, der bliver ramt af lokale skybrud og torden.

»Der vil komme mellem 15-20 mm regn,« fortæller vagtchefen.

I resten af Danmark er der dog mulighed for at nyde solen en sidste dag, hvor temperaturen ligger mellem 20 og 25 grader. Specielt på Bornholm, hvor vejret skulle blive ekstra godt.

Men fra mandag bliver det betydelig køligere, fortæller vagthavende ved DMI.

»De lyder ikke så ophidsende. Men i dag er den sidste dag med varme op til 25 grader for nu.«

Fra mandag kommer der kold luft fra vest, og temperaturen vil ligge på 15-20 grader.

»Der vil stadig være sol fra i morgen, men det vil være køligere, end det er i dag. Der vil også komme regn,« siger vagtchefen.

Vi ryger altså direkte tilbage til den kolde sommermodel, som vi havde i starten af juli.