DMI varsler om skybrud og lynnedslag onsdag aften i den sydøstlige del af Danmark.

Vagthavende ved DMI Jesper Eriksen opfordrer derfor til, at man holder sine vinduer lukket, mens man også skal passe på ting, der er koblet til el-nettet, fordi der også er en risiko for lynnedslag.

Jesper Eriksen fra DMI siger, at uvejret nærmer sig.

»Det ubehagelige vejr er på vej op fra Tyskland, og bygerne kan både indeholde kraftig regn, lynnedslag og kraftige vindstød,« fortæller han til B.T.

DMI varsler om skybrud i den sydøstlige del af Danmark i aften.
DMI varsler om skybrud i den sydøstlige del af Danmark i aften. Foto: Claus Fisker
Vis mere

Jesper Eriksen tilføjer, at man ikke kender det præcise tidspunkt for, hvornår skybruddene vil ramme Danmark.

»Det er på vej. Først sagde vi klokken 22.00, men vi giver det lige lidt snor, så måske det først rammer os mellem klokken 23.00 og 00.00,« forsætter han.

Ifølge DMI vil mængden af regn ikke være kraftigere end de foregående dage, men man skal alligevel forberede sig på, at der kommer en del vand.

»Risikoen er mindre for skybrud i Storkøbenhavn, men den er ikke nul,« slutter han overfor B.T.

Skybruddene kan være med kraftige vindstød og lynnedslag, meddeler DMI.
Skybruddene kan være med kraftige vindstød og lynnedslag, meddeler DMI. Foto: Kristian Juul Pedersen
Vis mere