For Marie Askehave var skuespillet ikke det oplagte valg. Hun er nemlig vokset op i et miljø, hvor der ikke var mange, som havde betrådt den vej før hende. I dag kunne hun ikke forestille sig at lave noget andet – selvom det aldrig har og stadig ikke er et let valg at være skuespiller.
Hvad er den vigtigste beslutning, du har taget?
»At insistere på at ville være skuespiller er en ret vild beslutning, når man kommer derfra, hvor jeg gør. Jeg kommer fra Nibe i Nordjylland, og der var det ikke det mest almindelige at ville være skuespiller. Faktisk vidste jeg ikke selv, at man kunne få en uddannelse som skuespiller.«
»Jeg kommer fra et hjem, hvor min mor var lærer og talepædagog, og min far var ingeniør. Da jeg sagde, at jeg ville være skuespiller, tænkte de, at det kunne man ikke leve af. Det har aldrig været og er stadig ikke noget let valg at være skuespiller, men jeg elsker mit job og kunne ikke forestille mig at lave noget andet.«
Hvordan er det en vild beslutning at vælge at blive skuespiller?
»Det er vildt på den måde, at jeg ikke har haft nogen som helst forudsætninger i forhold til at skulle gå den vej. Der var ikke nogen i mit bagland, der beskæftigede sig med det, eller som havde det store kendskab til det. Jeg havde ingen idé om, at det var noget, som man kunne uddanne sig til og have som erhverv.«
»Det var faktisk først efter gymnasiet, at jeg fandt ud af, at det var en uddannelse. Og det var i hvert fald ikke noget, som skolevejlederen reklamerede med. Men det har nok altid været noget, som jeg har kunnet mærke, at jeg har været glad for.«
»Derfor er jeg nok også den eneste, der som 1.-klasseselev er gået ind på skoleinspektørens kontor for at spørge, om ikke jeg kunne være med i 5.-klassernes skolekomedie.«
Hvad gjorde du dig af tanker omkring dine forældres bekymringer, i forhold til om du kunne leve af skuespillet?
»Sådan tænker de vist stadig, ha, ha. Ej, det ved jeg ikke. De tager det faktisk meget roligt efterhånden. Men nu har jeg også været i branchen i en del år, og det var klart, at de var lidt skeptiske tidligere, fordi vi ikke kendte nogen, som var i den verden. Og ligesom mine forældre kan jeg da også godt have mine tvivl en gang i mellem.«
»Når man er skuespiller, er det altid en ongoing historie, at du aldrig ved, hvad der skal ske lige om lidt. Du kan have nok så meget anciennitet, men du ved aldrig, hvad der sker lige om lidt.«
»Det ene øjeblik kan du være superpopulær og være med i alt, men pludselig kan der også blive totalt stille. Man kan ikke vide, om man har haft sit sidste job, eller om er der pludselig starter den vildeste eksplosion. Og sådan er det jo bare.«
Kan det ikke være lidt svært at være i?
»Det er superfrustrerende, at jeg ikke bare kan gå ud med min portefølje og søge et job. Du kan forsøge igennem networking, men det er jeg ikke specielt god til. Men på en måde lærer man også at kigge tilbage på de foregående år og årsopgørelserne, og så kan man jo se, at det hele er gået fint – så hvorfor skulle det ikke blive ved med det?«
»Jeg vil også sige, at jeg efterhånden har været så tilpas lang tid i det, at jeg faktisk har en tro på, at jeg kan noget, og at jeg er ret god til mit erhverv. Derfor tror jeg også på, at det hele nok skal gå.«
Du sagde tidligere, at det stadig ikke altid er et lige let valg at være skuespiller – hvad ligger der i det?
»Det er stadig et svært valg, fordi man jo også vælger på bekostning af sin familie. Det er bare sådan, det er. Min mand, David, der også er skuespiller, skal eksempelvis på turné nu her og kommer først tilbage om nogle måneder.«
»Jeg har selv på et tidspunkt indspillet i Paris, mens pigerne var små. Da min yngste var ti måneder, havde jeg også en forestilling på Odense Teater, mens David også var ude at spille. Så der måtte mine forældre træde til. Så det har jo nogle helt åndssvage konsekvenser på den front, fordi arbejdstiderne er skøre.«
»Og så ørler min venner jo af grin, når jeg fortæller, hvad jeg får i løn for det. Det er helt skørt, at man skal stå på scenen hver aften for fire kroner og en gråpære.«
»Så jeg havde klart også været økonomisk sikret på en anden måde, hvis jeg havde valgt en anden karriere. Til gengæld havde det helt sikkert været røvsygt, og jeg havde kedet mig helt vildt!«
