Fra at være lidt kikset og gammeldags er det blevet mega attraktivt at tage på campingferie, og de fleste af landets campingpladser meldte udsolgt allerede i marts.
Vi spørger trendforsker Julia Lahme, om det kun er en coronatendens, og besøger familien Gerstenberg, der ikke lige havde forestillet sig, at camping var den perfekte ferieform for dem.
Campingpladsens fastliggere med flisegange og fortelt har fået selskab af den kreative, frihedssøgende nye generation af campister. Det særlige ved den nye generation er, at camping er for alle. Ikke kun familien Jensen i matchende joggingtøj, men alle – unge som ældre, par som børnefamilier.
Julia Lahme er trendforsker og ejer af kommunikationsbureauet Lahme. Hun beskæftiger sig med tidens trends og forklarer, hvorfor camping er blevet så in de seneste år.
»Camping er flyttet ind i en ny generation, og campister kan nu være alle typer. Tidligere var det en form for familiesport. Mange begyndte først at tage på camping, efter de havde fået børn, men nu er det både par og barnløse, der tager afsted på camping – nogle tager sågar afsted helt alene.«
»Camping er gået fra at være en smule kikset og gammeldags til at være en tendens. Engang var det familien Danmark, men nu er omfatter det alle – og camping er jo også mange ting. Jeg har set alt fra par i 70-års-alderen, der sælger alt, hvad de ejer, for at rejse Europa rundt, til helt unge vanlifers – ofte par, der sætter et folkevognsrugbrød i stand og rejser rundt i det. Det er nærmest alle grupper, der synes, camping er interessant nu.«
Hvad er der sket?
»Der er hovedsageligt fire årsager. Den første er coronarestriktionerne, der har tvunget mange til at rejse på en anderledes måde, end de plejer. Corona har klart forstærket de tre andre årsager og skubbet til noget, der allerede var i gang.«
»Den anden årsag er, at mange oplever, at naturen omkring os er ved at forsvinde. Når folk har en oplevelse af, at de er ved at miste noget, så dyrker de det i højere grad, end de ellers ville have gjort. Selvom det gælder om at komme ud og være i naturen, skal det stadig være på deres præmisser, og der er camping jo genialt.«
»Derudover er vi i høj grad begyndt at interessere os meget mere for vores nærområder – Europa og Skandinavien. At rejse er ikke længere nødvendigvis noget med at flyve i 12 timer for at opleve noget eksotisk.Interessen i nærområderne styrkes af det store miljøhensyn, der også præger mange af vores valg.«
»Den fjerde årsag handler om frihed. Vi vil ikke længere følge for mange planer, når vi holder fri. Vi lever i et ekstremt planlagt samfund. Vi vil gerne ud og opleve noget på egen hånd, der ikke er planlagt. Tidligere har man skullet nå nogle ting i livet på nogle bestemte tidspunkter, og det er der mange, der gør oprør imod i disse år.«
»Det betyder også, at en rejse ikke længere behøver at vare en uge eller ti dage, men sagtens kan vare et halvt år. Folk vil gerne tage tiden ud af kalenderen til at opleve frihed, der står i kontrast til deres planlagte hverdag. Den frihed findes i camping, for du skal ikke være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt.«
Men gør det ikke ferien mere besværlig og mindre luksuriøs?
»De her projekter, som vi ser nogle campere kaster sig ud i med eksempelvis at renovere en autocamper eller et folkevognsrugbrød, handler om, at kreativitet er steget i værdi for mange. Det handler om at finde sin egen løsning og gøre tingene selv. Der er en høj status i at være kreativ i dag.«
»Men det handler også om fællesskab. Folk søger i større og større grad fællesskaber, som de kan være en del af og trække på. Et fællesskab på en campingplads er nemt tilgængeligt. Man behøver ikke tage langt væk eller planlægge alverden. Det er et uforpligtende fællesskab sammen med andre børnefamilier, og det er noget, som mange vil være ekstremt opsøgende efter, fordi vi har været så alene under coronapandemien.«
Sine Gerstenberg er en af dem, som så lyset i campingferier, før coronaen ramte. Som ung var hun på sommercamp i USA og tog på ture i det fri med sin far og bror. Men selvom hun altid har værdsat naturen, har hun som voksen ikke regnet campingdisciplinen for at være hverken hendes eller familiens stil. Heldigvis blev både hun og hendes mand klogere.
»Vi opdagede camping lidt ved et tilfælde. Vi skulle til Bornholm, som vi besøger næsten hvert år, og så manglede vi en overnatning. Vi har tre børn, så det er ikke alle steder, der fungerer. Vi fik så lyst til at prøve at ligge i telt, og Anders bookede to døgn på Gudhjem Camping.«
»Jeg tænkte, at børnene nok ville synes, at det var sjovt, og hvis det var helt elendigt, måtte vi tage ind til Gudhjem og spise på restaurant og være i byen. Vi opdagede så, at det ikke kun var sjovt for børnene, men at det faktisk var sjovt for hele familien.«
Selvom camping ikke er noget nyt fænomen, er det alligevel nyt for mange. Sådan føles det i hvert fald for Sine. Hun har afprøvet noget friluftsliv tidligere, men det er først de seneste år, hun og familien er begyndt at dyrke det, fortæller hun.
»Camping er både en ny og gammel disciplin. Mange tror, at det er et fænomen, der er blevet født ud af coronakrisen, men for mig er det startet før, og så har corona forstærket det. Jeg har i mange år været et friluftsmenneske, men uden at være spejdertypen. Jeg dyrkede det ikke før, selvom jeg altid har holdt af naturen. Jeg så nok mig selv som lidt for bekvem og fin til at tage på camping.«
Særligt campingpladserne er underlagt en del fordomme, men dem vil Sine gerne aflive, fordi hun faktisk oplever campingpladsen som en mangfoldig forsamling.
»Jeg må indrømme, at jeg har haft rigtig mange fordomme om de familier, der ligger på en campingplads. Jeg har virkelig set dem som familien Danmark med matchende campinghabitter og trestjernet salami på brødet. Den forestilling blev revet fra hinanden, da jeg selv tog på camping, og det blev meget tydeligt for mig, at det var en indgroet fordom.«
»Selvfølgelig er der også noget rigtigt ved den fordom, for der er nogle, der har matchende tøj på, og nogle, der spiser trestjernet salami, men der er også alle mulige andre mennesker, og der er plads til det hele,« fortæller hun og uddyber:
»Når man lander på en campingplads, bliver der ikke stillet krav. Der er ingen krav til, hvad man skal have på, men der er heller ikke nogen, der ser skævt til dig, hvis du dresser op. Man kan sænke skuldrene. Alle er på samme niveau, uanset hvor i landet man kommer fra, og har en forventning om, at når man tager på camping, så skal man hygge sig.«
»Det starter allerede, når man ankommer. Folk byder ind og hjælper dig med at finde din plads og med, hvordan du bakker ind, hvis nu du ikke er vant til at køre med campingvogn.«
»Ligesom der er alverdens mennesker, er der også alverdens aktiviteter. Det giver en frihed, når der ikke er nogen, der spørger om, hvad der nu skal ske, for alle kan gøre det, de har lyst til. Børnene kender basen, hvor der er mad og ro, når de bliver trætte, og det giver både børn og voksne en frihed.«
»Når børnene har det sjovt, så har forældrene det også sjovt. Jeg kan huske, at da vi ankom til Gudhjem Camping, havde vi knap nok parkeret bilen, før mine to drenge var løbet afsted for at spille fodbold med et andet barn, og min datter havde spottet en legeplads, som hun ville lege på. Børnene steg bare ud af bilen og tog hul på deres ferie, og det betyder meget som forælder.«
»Man skal ikke hele tiden iværksætte en form for underholdning, for børnene gør, hvad de vil. Det betød, at jeg for en gangs skyld kunne sidde og læse i en bog. Det er ferie på en meget uforpligtende måde, og når børnene var puttet i teltet, kunne vi have voksentid.«
Hvad man laver på campingpladsen, hvad man spiser, drikker, hvilken musik man hører, og hvordan campingvognen ser ud, er forskelligt fra campist til campist, men én ting er sikkert, fortæller Sine: Det er fedt for alle.
»Når vi er afsted, går vi jo også og 'kigger over hegnet' for at lure, hvad andre gør – og det er bare vidt forskelligt. Nogle har borde, cykler og alt muligt grej med, mens andre bare tager afsted i telt. Vi mødte nogle, der rejste med en camp-let og sad med et lille anlæg og drak Aperol pritz. Der var vi fuldstændig solgt.«
Det er ikke kun én type, der tager på camping, men alle typer. Sine forklarer, at ghetto-følelsen, som man kan have i en ferieby i udlandet, slet ikke findes på campingpladsen, for folk er så forskellige. Det, mener hun endda, er sundt.
»Jeg tror da, at det er vildt sundt at se, hvor forskelligt folk slapper af. Nogle sidder med deres Knorr-retter og kører den helt oldschool stil, og nogle kører Aperol Spritz-stilen. Selvom man ligger op og ned ad hinanden på campingpladsen, er der plads til, at man er på ferie på den måde, man vil, og der er ingen løftede øjenbryn.«
