Det har været en god uge for troen på, at det betaler sig at råbe op om uretfærdigheder.

Det nu dødsdømte kupforsøg mod europæisk topfodbold blev udtænkt af mænd med alt for mange penge og endnu mere magt. Mænd, der i forretningssammenhænge ikke er vant til at blive modsagt og derfor får det, som de vil have det.

Real Madrids præsident, Florentino Pérez, menes at være chefstrategen bag European Super League (ESL), der efter planen skulle bestå af 15 topklubber, som blev tildelt en særlig, urørlig status og ikke kunne rykke ned. Derudover kunne resten af Europas hundreder af andre topklubber så slås om fem pladser årligt.

Med i de riges klub var 11 andre milliardærer – deriblandt ejerne af seks af Englands mest hæderkronede Premier League-klubber. Langt de fleste ejes nu af udlændinge, mange med et noget blakket renommé.

Det er især amerikanske sportsinvestorer, der i deres hjemland med stor succes driver profitgivende sportsvirksomheder, som har meldt sig på banen de seneste 15 år. Både Manchester United, Liverpool og Arsenal ejes af rige amerikanere. Det er Glazer-brødrene, som ejer United, der menes at være initiativtagere til ESL sammen med Perez fra Real Madrid.

43 af verdens 50 rigeste sportsklubber er amerikanske. European Super League skulle sikre endnu større indkomst til professionel fodbold – naturligvis først og fremmest til ejerne i den foreslåede urørlige liga. Og mon ikke der så dryppede lidt krummer fra de riges bord, var tankegangen.

Heldigvis skabte kupforsøget så alvorlige dønninger i Europa, at projektet kuldsejlede, før det overhovedet var sat i søen. En enorm, folkelig forargelse bredte sig med lynets hast i England.

Prominente tidligere fodboldstjerner som Liverpools Jamie Carragher og Manchester Uniteds Gary Neville, der nu er tv-kommentatorer, tog bladet fra munden og kom med meget skarpe kommentarer, som snildt kunne have fået dem fyret.

Det blev de ikke, for i modsætning til ejerne forstår de betydningen af fodbold i Europa. Et banner hængt op foran Manchester Uniteds Old Trafford lød: »Fodbold, skabt af de fattige, stjålet af de rige«.

Det var i høj grad ganske almindelige menneskers reaktioner, der spændte ben for ESL. De sociale medier, som ved flere andre lejligheder har vist, hvor farlige de kan være i de gale hænder, viste deres enorme potentiale, også for demokratiet.

Millioner af fans gjorde oprør, og selv de tonedøve milliardærer kunne fornemme, at den var helt gal. Chelsea, der ejes af den stenrige oligark Roman Abramovich, blev den første til at stikke halen mellem benene, trække sig og undskylde. Umiddelbart efter fulgte Manchester City, og da stod det klart, at European Super League var et dødfødt projekt.

Det var en stor sejr for fodboldfans. Det diskuteres nu, hvilke konsekvenser kupforsøget skal have for de 12 klubber og ikke mindst for de kyniske pengemænd, der alt for længe har fået lov at tage kvælertag på sporten. Lad os håbe, at straffen bliver hård.

Når vi nu taler kvælning, så har jeg lige været to dage i Minneapolis. Her overværede jeg de vilde reaktioner på domsafsigelsen i verdens mest omtalte retssag i år. Politimanden Derek Chauvin blev kendt skyldig for mordet på George Floyd. Chauvin satte sit knæ på George Floyds hals i mere end ni minutter.

Den forløsning, der var tydelig på gaderne i Minneapolis umiddelbart efter kendelsen, taler sit eget sprog. Tårer, lettelse og vrede i potent forening. Beskeden fra de aktivister, jeg talte med, var, at selvom dette var en stor sejr i kampen mod racisme i amerikansk politi, så er kampen kun lige begyndt.

I virkeligheden har denne kamp jo, som vicepræsident Kamala Harris sagde umiddelbart efter dommen, været i gang siden borgerretskampene i 1960erne. Men smartphones, der kan optage, har gjort en enorm forskel. Derek Chauvin var næppe blevet dømt uden det fældende videobevis.

Præsident Joe Biden fortalte, at han ved George Floyds begravelse havde trøstet Floyds seksårige datter og sagt til hende, at han ville få stor betydning for mange mennesker. Datteren svarede, at hendes far havde ændret verden.

Hans død er i hvert fald ved at ændre USA. Demonstrationerne efter George Floyds død er de største i borgerretssagens historie, og en ny præsident, der de første måneder har været helt usædvanlig effektiv, kan komme til at betyde virkelige fremskridt i raceulighedsproblemet, der – som Biden selv sagde det forleden – er en skamplet på nationen.

Det er kombinationen af folkets stemme og moderne teknologi, der gør forskellen. Jeg har tidligere advaret mod faren for, at teknologi og sociale medier undergraver demokratiet. Vi må konstatere, at de også kan være til folkets bedste. Vel at mærke, hvis de bruges rigtigt.