Lørdagens demonstrationer og protestmarcher for Black Lives Matter i London udviklede sig voldsomt.

Flere end 10 betjente måtte efterfølgende indlægges, og en kvindelig betjent til hest blev smidt af og røg direkte ind i en lygtepæl.

Kvinden blev liggende bevidstløs på asfalten, imens hesten panisk galopperede ned af de menneskefyldte gader.

Ifølge Daily Mail blev noget smidt hen mod hesten, hvilket fik den til at gå i panik og stikke af.

En kvindelig betjent blev under urolighederne slynget af sin hest og røg med høj fart ind i en lygtepæl. Hun blev slået bevidstløs, og de andre betjente måtte skærme hende, imens hun lå på jorden.
En kvindelig betjent blev under urolighederne slynget af sin hest og røg med høj fart ind i en lygtepæl. Hun blev slået bevidstløs, og de andre betjente måtte skærme hende, imens hun lå på jorden. DANIEL LEAL-OLIVAS

På vej derfra ramte den minimum en demonstrant, som man - på videoer optaget fra selve hændelsen - kan se blive skubbet hårdt i jorden.

Kastet med brændende skyts

Det er anden weekend i træk, at der er store Black Lives Matter demonstrationer i London.

Demonstrationerne udspringer af mordet på 46-årige George Floyd, som døde under en brutal anholdelse i Minneapolis i USA den 25. maj.

Størstedelen af demonstrationen foregik fredeligt, men omkring klokken 19 lokal tid udviklede det sig til uroligheder i og omkring det centrale London.

DANIEL LEAL-OLIVAS

Blandt andet blev tunge bycykler brugt til at torpedere de mange betjente på hesteryg, ligesom der blev kastet flasker og brændende skyts mod politiet.

Hesten, som stak af, blev efterfølgende fanget ind, og sammen med de andre heste blev de ført i stald i god behold.

Kendte støttede sagen

Ifølge flere britiske medier var der titusindvis af mennesker samlet under demonstrationerne lørdag. Blandt dem blev der observeret flere kendte personligheder, der havde valgt at vise deres støtte til sagen.

Blandt andre popstjernen Madonna, den tidligere tennisstjerne Boris Becker samt den professionelle bokser Anthony Joshua.

ANDY RAIN

Politiet i den engelske hovedstad har efterfølgende oplyst, at i alt 14 personer blev anholdt under urolighederne lørdag.

De oplyser ligeledes, at den kvindelige betjent, der faldt af sin hest, er blandt de 10 indlagte betjente, men at hun ikke er i livsfare.