Billederne af den unge mand i sorte bukser og hvid trøje er blevet delt igen og igen.
Han ligger på jorden et sted i den hviderussiske hovedstad, Minsk, med hænderne oppe over hovedet for at beskytte sig.
Alt imens står først den ene anonymiserede mand efter den anden over ham. Med stave i hånden.
Slagene regner ned over manden.
Først på benene. Så på hoften. På hoften igen. Og så på hans hænder, der forsøger at dække bagdelen.
Den unge mand får tæv. Store tæv.
Og billederne fra weekendens demonstrationer i Minsk er langtfra enestående.
Igen og igen dukker billeder op fra Hviderusland, hvor politi og personer i masker går i kamp mod demonstranterne i gaderne.
Hverken politibetjente eller de maskeklædte agitører er iklædt mærkater, der kan identificere dem.
Det hele orkestreret af manden i centrum.
Siden præsidentvalget 9. august har den mangeårige hviderussiske leder, Alexander Lukasjenko, påberåbt sig sejren. Mere end 80 procent af stemmerne høstede han ifølge statens officielle valgorgan.
Uafhængige observatører meldte hurtigt ud, at valghandlingen havde været fyldt med uregelmæssigheder og reel svindel.
Meldinger om 80 personer, som gik ind på et valgsted, der registrerede 140 stemmer, og billeder af folk på valgsteder, som kravlede ud af bagvinduer med tasker fyldt af ukendt materiale, fyldte udenlandske medier.
Siden har hundredtusindvis af demonstranter valgt at indtage Minsks gader. Kravet lyder, at Lukasjenko skal forlade præsidentposten efter 26 år, der har givet ham tilnavnet 'Europas sidste diktator'.
Lukesjenko har nægtet.
I stedet har han sendt politi, militær og maskerede hævnere i gaderne for at slå hårdt ned på demonstranterne.
Mange er blevet ført bort i unummererede varevogne, og en del er dukket op igen efter hårde, torturlignende afhøringer.
Andre er aldrig dukket op igen.
Også de mest prominente oppositionsledere er blevet genstand for Lukesjenkos brutale metoder:
Svetlana Tikhanovskaja, der stillede op mod Lukasjenko ved valget, bestred umiddelbart efter resultatet. Selv mente hun, at sejren var hendes.
Og dagen efter valgte hun at tage til et møde i det centrale valgorgan. Pludselig var hun væk.
Først adskillige timer senere dukkede hun op. Denne gang i nabolandet Litauen, hvor hun var flygtet til.
Mandag kom meldingerne om, at Maria Kolesnikova også var forsvundet.
Hun var den mest prominente oppositionsleder, som fortsat var at finde i Hviderusland.
En gruppe maskerede mænd skulle mandag have taget hende ind i en unummereret varevogn.
»Et kynisk forsøg på at eliminere den ene modstander efter den anden,« lød det i den forbindelse fra Litauens udenrigsminister, Linas Linkevicius, i en hård kritik af Lukasjenko-styret.
Tirsdag morgen blev det så meldt ud, at den 38-årige Maria Kolesnikova var dukket op ved grænsen til Ukraine.
Det står dog ikke klart, om hun formåede at krydse grænsen, eller om hun blev tilbageholdt, som hviderussisk tv har rapporteret.
