»Her er ingen vand, ingen varme og ingen strøm. Her er intet til folkene.«
Sådan siger en medarbejder fra Røde Kors, der onsdag formiddag er inde i den hårdt ramte havneby Mariupol tæt på grænsen til Rusland.
En by, hvor situationen lige nu betegnes som en 'humanitær katastrofe', og forsøg på evakueringer af borgerne gang på gang er gået galt.
Her ses bombede lejligheder med store røgskyer ud af hullerne, hvor der før var vinduer.
Og der ses også almindelige huse ramt af missiler.
Eksempelvis er der tydeligvis lavet et kæmpe hul i muren på et hus i byen.
Det viser video optaget af en fotograf fra nyhedsbureauet AP, der onsdag har fulgt de frivillige fra Røde Kors i den krigshærgede by.
Lokale beboere er desværre også blevet ret så vant til missilangreb og skudsalver.
På nogle af optagelserne ses lokale stå ude på gaden ved en nødgenerator, da der pludselig lyder et kæmpe brag, angiveligt fra et missilangreb.
Det gibber i en kvinde, der tydeligt bliver forskrækket, men de fleste står bare og kigger, som om intet er hændt.
Men det er da også potentielt livsfarligt at flygte ud af Mariupol.
Der er nemlig fundet miner på de veje, som ellers er beregnet til, at civile kan flygte fra byen.
Det betyder, at mange af de flygtende personer ud af byen direkte er strandet i biler, så de ikke kan komme videre.
Så mange er altså fanget i Mariupol, hvor også lægehjælp tydeligvis er svær at få.
På en af videoerne ses også, hvordan frivillige fra Røde Kors blandt andet går hen til en ældre mand, der er hårdt ramt af skade i sit hoved.
Han har blodige sår og skriger af smerte, da de frivillige forsøger at hjælpe ham.
På grund af manglen på lægehjælp og udstyr er de frivillige nødt til at bruge en gammel, slidt dør til at bære ham hen til deres bil.
Samtidig er der voldsomt koldt i byen, da der i disse dage ruller sibirisk kulde ned over Ukraine, og det kan betyde, at temperaturen falder helt ned til minus 20 grader om natten.
De frivillige må da også pakke den afbrækkede dør ind i tæpper, inden de bærer ham over i deres bil.
Ellers gør det nok alt for ondt at ligge på den gamle dør.
På grund af den kommende kulde fra Sibirien deler de frivillige da også papkasser med striktrøjer og andet varmt tøj til byens borgere.
»Vi må sørge for at dele det, der kommer,« siger en lokal borger, der har fået brugt tøj.
De frivillige besøger også en af de mange kældre.
Her er propfyldt med familier og ældre mennesker, der prøver at være i sikkerhed.
Samtidig er det så koldt, at der ses børn sidde på gamle madrasser med ørevarmere og jakker med hætter.
»Jeg kan ikke få fat i min søn og barnebarn,« siger en ældre dame iklædt hue og tykt halstørklæde.
Men hun kan intet gøre, da telefonnetværket også er ramt.
Så ligesom de andre lokale må hun bare sidde i en kælder og vente på, at krigen stopper.
