Coronavirussen forsætter med at tage menneskeliv på stribe i hele verden.

Og nu har den frygtede virus kostede den verdenskendte kok Floyd Cardoz livet. Han blev 59 år.

Det skriver CNN.

Floyd Cardoz blev testet positiv for coronavirus 18. marts. Han var selv taget på hospitalet dagen inden, fordi han havde det dårligt.

Den 59-årige kok er blandt andet kendt for at have deltaget i tv-programmet 'Top Chef Masters'.

Programmet handler om, at 24 verdenskendte kokke dyster mod hinanden. Floyd Cardoz endte med at vinde sæsonen, han deltog i.

Floyd Cardoz er født og opvokset i Indien. Han har restauranter i både Mumbai og New York.

Flere kollegaer har reageret på den verdenskendte koks død. Blandt andet Madhur Jaffrey:

'Jeg er meget chokeret og trist,' skriver tv-kokken.

59-årige Floyd Cardoz står ligeledes bag bøgerne 'One Spice, Two Spice: American Food, Indian Flavors' fra 2006 og 'Floyd Cardoz: Flavorwalla: Big Flavor. Bold Spices. A New Way to Cook the Foods You Love' fra 2016.

Floyd Cardoz var netop hjemvendt fra Indien, da han blev syg. Her havde han været med til at optage Netflix-serien 'Ugly Delicious'.

Kokken efterlader sig sin mor, kone og to børn.