Indonesiske forskere siger, at de har fået øje på den største blomst, de nogensinde har set.
Den gigantiske Rafflesia arnoldii – en rød blomst med hvide pletter på dens enorme blomsterblade – var med 111 cm i diameter en sand kæmpe.
Det er større end den hidtidige rekord med en blomst på 107 cm, der også blev fundet i junglen på Vestsumatra for adskillige år siden.
»Dette her er den største Rafflesia arnoldii, der nogensinde er blevet dokumenteret,« siger Ade Putra ved Agam-konservatoriet i Sumatra.

Blomsten vil kun være synlig i omkring en uge, så vil den begynde at rådne. Det skriver straitstimes.
Den er opkaldt efter Sir Stamford Raffles, en britisk kolonialist, som fandt den i Indonesien i starten af 1900-tallet, og botanisten Joseph Arnold.
Arten gror i adskillige sydøstasiatiske lande. Også i Filippinerne, hvor en, der målte 100 cm, er blevet fundet.
Den parasitagtige blomst kendes også som 'kropsblomsten'. Den udsender stanken af rådnende kød, for at tiltrække insekter.

Den tilstand deler den med Indonesiens Amorphophallus titanum. Det er en falloslignende blomst (penisblomsten), der kan nå en højde på tre meter.
Vi har en penisblomst i Botanisk Have i København, og den er ved flere lejligheder sprunget ud.