Manden på en bar i amerikanske St. Louis har set lidt af hver. I hvert fald virker han helt rolig, da en røver pludselig slår til mod baren.
Han tænder stille og roligt en cigaret, og han holder sig helt roligt under hele røveriet.
Mens røveren retter sin pistol mod manden, nægter han for eksempel at give sin telefon fra sig.
»Han var iskold, som i 'jeg leger ikke med på din leg,'« siger bartenderen Dustin Krueger, ifølge NBC News.
Alle - undtagen den koldblodige mand - der var tilstede i baren den aften, strøg med de samme ned ad stolene, da røveren kom ind i lokalet.
De så bange ud, da røveren viftede med sin pistol og begyndte at tage deres ejendele.
Bare ikke den koldblodige mand med briller.
'Det er utroligt,' skrev en person på Twitter, mens en anden sagde: 'Den fyr har balder af stål, eller også har han bare ikke noget tilbage at tabe. Hvad enten det er det ene eller det andet, så flyder der is i hans årer.'
Det lykkedes røveren at slippe afsted med alle andres ejendele og nogle kontanter fra baren.
Men han fik ikke noget med, som tilhørte den rygende mand og det fik altså mange til af overveje, og han måske var for fuld til at indse, hvad der egentlig var ved at ske.
'Vi er hårdføre (eller vi kan virkelig lide vores drikkevarer) her i Mound City,' lød tweetet fra en imponeret beboer.

