To veganere i den amerikanske stat Florida er nu blevet sigtet for mord. Den afdøde er deres fælles søn på bare 18 måneder.

Han har kun fået rå frugter og grøntsager at spise, siger myndighederene. Det var tilsyneladende ikke nok til at holde ham i live.

Den 30-årige Ryan Patrick O’Leary og hans kone på 35 år, Sheila O’Leary, blev sigtet onsdag i retten i Lee County for skærpet børnemishandling, manddrab og to tilfælde af vanrøgt.

Det siger anklageren Amira Fox, skiver New York Post.

Ryan Patrick O’Leary.
Ryan Patrick O’Leary. Foto: Lee County Sheriffs Office
Vis mere

»Beviserne og scenen for denne sag, får det til at vende sig i dig,« siger Fox.

»Dette er billeder jeg som en mor og en anklager aldrig vil komme til at glemme.«

Parret overgav sig i sidste måned til politiet. Det skete efter at en retsmediciner afgjorde, at deres søn - som vejede under 8 kg - døde den 27. september af underernæring.

Det var ifølge eksperter hvad et barn på syv måneder skulle veje.

Sheila O’Leary.
Sheila O’Leary. Foto: Lee County Sheriffs Office
Vis mere

Sheila O’Leary havde tidligere ringet til politiet for at sige, at drengen var kold og ikke trak vejret.

Ryan O’Leary havde forsøgt at genoplive drengen, men han blev erklæret for død i hjemmet. Det fremgår af Fort Myers News-Press.

Ifølge drengens mor fik alle fire børn kun rå frugter som mangoer, bananer og avocadoer at spise.

Den afdøde dreng havde ikke fået noget solidt føde i en hel uge. Men han fik stadig modermælk, fortalte Sheila O’Leary politiet.

De tre øvrige børn i alderen 3, 5 and 11 er også involveret i sagen, der skete i år.

Disse børn var også underernæret. En af dem så meget, at nogle af tænderne måtte rives ud.

De to yngste børn er der nu taget hånd om af delstaten, mens den ældste opholder sig hos sin biologiske far.