Hverken Melanie Cliff eller Jeremie Swayer kunne drømme om at stemme på Donald Trump ved præsidentvalget næste år, og de er ikke alene.
Men selv om den siddende præsident skulle tabe med fem millioner vælgerstemmer, kan Trump stadig blive genvalgt og sidde på magten, til han er knap 80 år gammel.
»Det er fuldstændig absurd. Det er alt andet end demokrati. Og jeg er faktisk nervøs for vores lands fremtid.«
Sådan siger Bernie Sanders-fan Jeremy Sawyer, der som millioner af andre amerikanske vælgere stiller sig uforstående over landets over 200 år gamle valgmandssystem.
Ifølge dette system tildeles hver stat uanset egentlig stemmetal et vist antal valgmandsstemmer. Som tommelfinger regel har de amerikanske stater med færre indbyggere forholdsmæssigt flere valgmandsstemmer.
Oprindeligt blev valgmandssystemet helt tilbage i 1700-tallet indført som en midlertidig løsning for at give nye og tyndt befolkede amerikanske stater en større rolle i den demokratiske proces.
Men snart 250 år senere afgøres amerikanske valg stadig af valgmandsstemmer frem for vælgerstemmer. Og det giver især Det Demokratiske Parti hovedpine.
Således vandt republikanske George W. Bush i 2010 præsidentvalget, selvom demokraten Al Gore modtog en halv million stemmer flere end sin modstander. I 2016 fik Hillary Clinton 2,9 millioner stemmer flere end Donald Trump. Men alligevel vandt Donald Trump overlegent med 306 valgmandsstemmer imod Hillary Clintons 232.
Og hvis alt går efter den republikanske plan, så kan Donald Trump ifølge både CNN og Washington Post blive genvalgt, også selvom han reelt set taber med hele fem millioner vælgerstemmer – den såkaldte 'popular vote'.
»Det er en virkelig dum fornemmelse. Som vælger i Michigan tæller min stemme reelt kun halvt så meget som en tilsvarende stemme i f.eks. Nebraska. Det burde være én vælger, én stemme og ingen valgmandsstemmer,« siger Melanie Cliff, der selv bakker op bag den demokratiske præsidentkandidat Tulsi Gabbard.
Mange af de nuværende demokratiske præsidentkandidater, der alle mener, at netop de kan vippe Donald Trump af pinden, lover at afskaffe valgmandssystemet, hvis de bliver præsident. Men det er urealistisk. En sådan grundlovsændring ville nemlig kræve to tredjedele flertal i både senatet og Repræsentanternes Hus.
Derfor satser demokratiske præsidentkandidater som Joe Biden, Bernie Sanders og Elizabeth Warren nu på flere unge og 'ikke-hvide' vælgere, en befolkningsgruppe der statistisk hælder mere til venstre i det politiske billede.
Denne udvikling i den amerikanske befolkning gav sejr til demokraterne ved midtvejsvalget i 2018.
Men ved præsidentvalget i 2020 kommer valgmandssystemet muligvis igen til at stå i vejen for demokraternes præsidentdrømme.
Den største eksplosion af yngre og ikke-hvide vælgere finder nemlig sted i stater, der allerede 'tilhører' demokraterne, bl.a. Californien, New York og Oregon og således gør de ingen forskel i antallet af valgmandsstemmer.
Derimod står stater med overvejende republikansk befolkning som Montana, Kentucky, Tennessee fast på Donald Trump. Her har de måske færre vælgere pr. kvadratkilometer. Men valgmandssystemet er på deres side.
