Skotlands førsteminister, Nicola Sturgeon, truer med at afholde uautoriseret folkeafstemning, hvis hun vinder valget torsdag.

Man skal vare sin mund i Skotland. Da jeg sidste år var på besøg i en lille havneby Lochaline alleryderst på den skotske vestkyst, spurgte krofatter mig, hvad jeg dog lavede der. Jeg fortalte, at jeg fortalte historier om Storbritannien til de danske medier.

»Så er du kommet til det forkerte sted, er du ikke,« svarede en langskægget skotte, mens han intenst kiggede ned i sin øl.

Løsrivelsen fra den britiske union har været omdrejningspunktet for næsten al skotsk politik de seneste mange år, og mere end noget andet handler valget til det skotske parlament igen om udsigten til at fremtvinge en ny folkeafstemning om skotsk udmeldelse af Storbritannien.

»Boris Johnson har ikke ret til at stå i vejen for det skotske folks ønske om en folkeafstemning. Han må tage os i retten, hvis han vil forsøge at forhindre en ny folkeafstemning,« siger leder af Scottish National Party (SNP) og Skotlands førsteminister, Nicola Sturgeon, til Sky News.

Der er næppe nogen tvivl om, at SNP bliver valgets største parti. Det afgørende spørgsmål bliver, om de kan sikre sig et absolut flertal i det skotske parlament.

To meningsmålinger foretaget inden for de seneste døgn peger i hver sin retning. Savanta ComRes forudser i sin meningsmåling for avisen The Scotsman et chokresultat, hvor SNP ikke får det forventede flertal i det skotske parlament. Ifølge denne meningsmåling vil SNP mangle seks mandater og må bero på hjælp fra De Grønne, der også er tilhængere af et Skotland løsrevet fra Storbritannien.

Men The Heralds meningsmåling peger på en relativt komfortabel sejr for SNP, der ifølge deres meningsmåling står til at sikre sig absolut flertal med overskydende fire mandater.

»Det står helt klart, at hvis SNP vinder, så vil de afholde en folkeafstemning, ligegyldigt hvad den britiske regering siger. Jeg behøver vist ikke at fortælle, hvor ødelæggende og splittende for Skotland sådan en kontroversiel afstemning vil være,« skriver den de konservatives skotske partileder, Douglas Ross, i The Daily Telegraph.

Premierminister Boris Johnson har holdt sig helt væk fra Skotland under valgkampen. Han har flere gange pådraget sig skotsk vrede ved at indikere, at skotterne lige så godt kan droppe ideen om en ny folkeafstemning.

»Vigtige folkeafstemninger skal kun afholdes en gang i en generation. Jeg synes, at mellemrummet mellem de to britiske folkeafstemninger om EU-medlemskab i 1976 og 2016 er en passende længde,« sagde Boris Johnson på BBC i januar.

40 års venten på en ny folkeafstemning er det sidste, SNP vil acceptere. Løsrivelsesbevægelsen tabte i 2014 med 44,7 procent af stemmerne mod 55,3 procent, der fortsat ønskede at være del af Storbritannien.

Men meget har ændret sig siden. Ikke mindst brexit. Der var et klart flertal for at forblive i EU i Skotland ved folkeafstemningen i 2016, og SNP argumenterer for, at Skotland reelt er taget til fange i en engelsk, politisk beslutning.

»Holdningen, at skotterne igen og igen kan stemme på SNP og kræve en ny folkeafstemning, men at premierministeren i London overhovedet ikke vælger at lytte, er ikke holdbar. Og den er i sig selv det måske bedste argument for uafhængighed,« siger Nicola Sturgeon.

Hvis SNP får flertal torsdag, har den skotske førsteminister ladet forstå, at man først vil søge en ny folkeafstemning, når coronakrisen er overstået. Men der vil definitivt komme en folkeafstemning, om end London godkender den eller ej.

De seneste meningsmålinger peger på mere eller mindre dødt løb, skulle en sådan en afstemning blive virkelighed. Den vil være en stor trussel mod Boris Johnsons planer om en ny britisk guldalder uden for EU.

For det ulmer i både Skotland og Nordirland, hvor stadigt stærkere politiske kræfter søger nordirsk genforening med Irland.

Hvis de britiske konservative troede, at de en gang for alle havde fået lagt den skotske uafhængighedstrang på hylden efter sejren i 2014, så tog de fejl.

Fornemmelsen er, at SNP vil blive ved med at presse på, til de får deres vilje, og skulle de som forventet få absolut flertal ved valget, så vil de kommende år byde på en meget anspændt forhold mellem London og Edinburgh.

For skotternes stædige kamp for uafhængighed er direkte modsatrettet Boris Johnsons desperate kamp for at holde sammen på Storbritannien. Resultatet af torsdagens skotske valg kan blive et afgørende søm i kisten for den britiske union, som Skotland har været med i siden 1707.