USA planlægger at sigte endnu en mistænkt for attentatet i 1988 mod Pan Am-fly 103, der eksploderede over den skotske by Lockerbie, lyder det fra medier i USA.

Bomben om bord på flyet resulterede i 270 uskyldige menneskers død.

Den libyske efterretningsofficer Abu Agila Mohammad Masud sidder for øjeblikket fængslet i Libyen, og han skal udvises til USA, hvor en retssag venter. Det skriver Wall Street Journal.

De fleste af de omkomne på flyet fra London til New York var amerikanere.

Ødelæggelserne var også store på landjorden i den skotske by Lockerbie. 11 mennesker blev dræbt, da tonstunge vragdele ramte byen.
Ødelæggelserne var også store på landjorden i den skotske by Lockerbie. 11 mennesker blev dræbt, da tonstunge vragdele ramte byen. ROY LETKEY
Cockpittet af flyet Pan Am 103 ligger smadret på jorden et stykke uden for Lockerbie. I alt omkom 270 uskyldige mennesker ved bombningen. 
Cockpittet af flyet Pan Am 103 ligger smadret på jorden et stykke uden for Lockerbie. I alt omkom 270 uskyldige mennesker ved bombningen.  ROY LETKEY

Den eneste, der blevet dømt for bombningen, er den libyske efterretningsofficer Abdelbaset al-Megrahi. I 2001. Han blev anklaget og dømt for bombningen.

Resultatet blev en livstidsdom, men de skotske myndigheder løslod ham af humanitære grunde i 2009. Han havde cancer og døde senere i Libyens hovedstad, Tripoli. Det skriver Sky News.

Den nye sag er af speciel interesse for den amerikanske rigsadvokat William Barr, som i øvrigt forlader sin post i begyndelsen af den kommende uge. Det bliver nemlig anden gang, at han står for sigtelsen i forbindelse mod bombningen af Pan Am fly 103.

Han havde nemlig det samme job, da justitsministeriet sigtede Megrahi og en anden libyer, Lamen Khalifa Fhimah, for at have bygget en bombe med en timer og skjult den i en kuffert, som blev sendt med et fly fra Air Malta.

Det var uhyggelige scener, da bomben var sprængt i det amerikanske 747 Pam Am Jumbo-jet over Lockerbie i Skotland.
Det var uhyggelige scener, da bomben var sprængt i det amerikanske 747 Pam Am Jumbo-jet over Lockerbie i Skotland. ROY LETKEY
På dette foto fra 22. december 1988 står den lokale Robert Love og kigger på en af de fire motorer fra flyet, som ligger begravet i asfalten i Lockerbie.
På dette foto fra 22. december 1988 står den lokale Robert Love og kigger på en af de fire motorer fra flyet, som ligger begravet i asfalten i Lockerbie. ROY LETKEY

Kufferten blev senere overført til Pam Ams fly 103, som eksploderede i luften over Lockerbie.

Fhimah blev frikendt ved retssagen, men Megrahi fik livstid med minimum 27 års fængsel.

Da sigtelsen blev offentliggjort i 1991, sagde Willain Barr: »Vi vil ikke være tilfredse, før alle de, der er ansvarlige, bliver stillet for retten. Vi har ingen højere prioritet.«