»Det ville ikke give mening at lægge pigtråd. Folk forstår godt, hvorfor de er spærret inde,« konstaterer politimanden.
24 timer i døgnet vogter han og kollegerne den usynlige grænse mellem ‘yellow zone’ og ‘red zone’ 50 kilometer uden for Milano.
Helt usynlig er afspærringen ved kommunegrænsen til Casalpusterlengo ikke. De blå politilys roterer nemlig døgnet rundt på bilerne, der sørger for, at ingen kommer ind eller slipper ud.
Sådan har situationen været siden weekenden, hvor et voldsomt udbrud af coronavirussen chokerede italienerne.
Antallet af smittede voksede på få dage så enormt, at myndighederne besluttede at inddele landet i røde, gule og grønne zoner. De grønne zoner gik helt fri.
De røde zoner er kommuner, som på få dage har oplevet et højt antal smittede, og hvor flere smittede, som ikke bor i byen, har haft forbindelse til.
De byer - heriblandt Casalpusterlengo - er nu i karantæne med 24 timers bevogtning ved grænserne.
De gule zoner er områder, som grænser op til de røde zoner, og hvor man har set enkelte sporadiske tilfælde af coronavirus.
Her har myndighederne forsøgt at forhindre situationer, hvor folk smitter hinanden, ved at lukke skoler, aflyse alle sportsbegivenheder og lukke museer og andre kulturinstitutioner.
De fleste butikker og arbejdspladser holder dog åbent, og den offentlige trafik kører - dog i mindre omfang på grund af færre passagerer.
I storbyen Milano, som ligger i en gul zone, er der altså stadig biler og cykler i gaderne, folk lufter hunde, børn og løbesko i parkerne, og italienerne får stadig deres foretrukne morgenmad - en cornetto og en espresso - på byens cafeer inden arbejde.
Antallet af turister i byen er dog faldet markant. Måske ikke så underligt, når den største turistattraktion - katedralen midt i byen - er helt lukket på ubestemt tid.
Flyene letter og lander dog stadig i de norditalienske lufthavne. Grænserne er åbne - lige indtil man når ‘red zone’.
Inde bag den skjulte grænse cykler en 55-årig lærerinde rundt. Fru Allessandra, som den italienske avis La Stampa fanger på tværs af grænsen, stiger af sin cykel foran politipatruljen.
»Det går alt sammen,« siger hun og fortsætter: »Vi mangler kun én ting: Frihed!«
Hun fortæller til La Stampa, at hendes eneste fornøjelse lige nu er, at hun kan cykle rundt i tomme gader.
»De var altid overfyldt før,« siger hun.
Til gengæld har lærerinden desværre ikke haft mulighed for at forklare hele situationen til sine elever, da de ‘er låst inde’.
Hun vender cyklen og kører tilbage til Casalpusterlengo, hvor Italiens andet offer for coronavirus døde i lørdags.
En by, hvis godt 15.000 indbyggere lige nu er i obligatorisk karantæne.
En by, hvis indbyggere dog langt fra er glemt.
I løbet af dagen kommer venner og slægtninge til grænsen med indkøbsposer, der bliver sat på jorden, før folk straks vender tilbage til deres biler.
Da La Stampa er ude ved grænsen, observerer de inden for en time blandt andet en dyrlæge, der skal hente en syg kat, to kvinder med medicin til pårørende, en der kommer med cigaretter til en kammerat, en bedstefar der afleverer legetøj til sine børnebørn, og to frivillige der kommer med bleer til ældrecentret.
Ingen holder ved grænsen længere end 10 sekunder - kun en mand i en varevogn, som skal nå at læsse 20 poser med briketter til brændeovne af.
Modsat lærerinden, som stadig har overskud til en joke, er humøret helt i bund hos en pensionist, som La Stampa får kontakt til i ‘red zone’.
»Vi er bange, og vi har ikke sovet siden fredag. Det er svært at holde dagene i gang,« siger pensionisten.
Onsdag har myndighederne reageret på den udmattelse, som de kan se udspille sig på den anden side af 'grænsen'.
Økonomiministeren Roberto Gualtieri underskrev en erklæring, så hverken personer eller virksomheder i de røde zoner skal betale skatter eller afgifter, mens byerne er lukket ned.
»Det er foranstaltning, som vi er forpligtede til over for de borgere, vi alle er tætte på,« siger han til tv-stationen TG1.
11 byer er lige nu 'red zone'.
Der er tale om Codogno, Castiglione d’Adda, Casalpusterlengo, Fombio, Maleo, Somaglia, Bertonico, Terranova dei Passerini, Castelgerundo, San Fiorano og Vo’ Euganeo.
Der kan komme flere til, hvis der konstateres nye store udbrud i andre områder.
