Han åbner sit mavebælte og fisker en kvittering op. »Én! Én tur har jeg solgt i dag. På samme dag sidste år solgte jeg 40 på to timer.«
I 22 år har Mamo - hvis kaldenavn er ‘Mamo Milano’ - arbejdet som turistguide i det centrale Milano. Og aldrig har han oplevet noget lignende.
Den tomme lufthavnsshuttle taler sit tydelige sprog: Der kommer ingen nye turister til byen. Og dem, der er her, er på vej væk.
»Det er tragisk. Har du fem minutter? Så skal jeg vise dig det,« siger han, da B.T. møder ham uden for Milanos hovedbanegård, Milano Central, der har været den største togstation i Europa, siden den blev bygget i 1931.
For godt nok er der stadig folk i gaderne. Bilerne kører. Busserne kører. Men siden alle kulturelle tilbud blev lukket ned i søndags, skolerne lukkede, og barene fik påbud om kun at holde åbent til klokken 18, er turisterne flygtet ud af byen.
På et Best Western-hotel i gåafstand fra hovedbanegården fortæller receptionisten, at hotellet de seneste dage har modtaget en del aflysninger.
»Nogen, fordi de er bange for at blive smittet med coronavirus. Andre, fordi deres fly eller tog er blevet aflyst, så de slet ikke kunne komme hertil,« siger hun.
Og så er vi tilbage ved hovedbanegården, hvor Mamo har sat kurs mod trappen.
Over indgangen blafrer det europæiske flag side om side med det italienske. Og selvom Italien er det land uden for Asien med flest smittede, holder EU da også endnu grænserne til Italien åbne.
Lidt endnu, hvis du spørger Mamo, der er overbevist om, at grænserne før eller siden bliver lukket.
Han stopper op foran indgangen. Hvis du ikke, som Mamo, er vant til at komme på hovedbanegården, opdager du det måske slet ikke. Tomheden.
Tomheden, som fortsætter inde i bygningen, der ligesom Københavns Hovedbanegård rummer både cafeer, butikker og billetsalg.
Den tomme marmortrappe. De tomme cafestole. Ingen kø ved billetautomaterne. Ingen kø ved bagageopbevaringen.
»Normalt er der kø hertil,« siger Mamo og stopper op cirka 15 meter fra den helt efterladte bagageopbevaring.
»Det er et tydeligt tegn på, at turisterne bliver væk,« siger han.
Oppe foran togene peger han på de passagerer, der stiger ud.
»Det er folk, der skal på arbejde. Det er ikke turister,« siger han og bliver straks afbrudt, da en dame i højttaleren annoncerer endnu en aflysning.
»Hvert 15. til 20. minut aflyser de et tog. De siger aldrig hvorfor, bare at det er aflyst,« siger han.
Officielt har Trenord, der står for togtrafikken, meldt ud, at de på grund af færre passagerer har aflyst flere afgange.
I mandags var antallet af togrejsende ifølge Trenord selv kun 40 pct. af, hvad det plejer.
Aflysningerne af tog giver selskabet bedre mulighed for at rengøre togene grundigt mellem afgangene, lød det fra Trenord tirsdag morgen.
To kvinder, der har rejst fra det sydlige Italien, har dog oplevet aflysninger af en helt anden grund.
Deres tog skulle nemlig passere nogle af de byer, som er under karantæne - 'red zone' - og derfor blev toget aflyst.
I stedet kom de på en længere togrejse, der gik uden om de pågældende byer.
De mange millitær- og politifolk på stationen er heller ikke hverdagskost, forsikrer Mano, der straks får øje på en fejemaskine, der er ved at rengøre gulvet.
»Se rengøringspersonalet bærer alle sammen masker. De kører normalt heller ikke rundt på den her tid af dagen,« siger han og skæver til sit ur.
De fem minutter er snart gået.
»En sidste ting. Kom lige med ud igen,« siger han og går i raske skridt mod sporvognsstoppet foran hovedbanegården.
»Lige om lidt kommer sporvogn 5. Den kører fra øst til vest lige igennem byen og plejer at være fuldstændig proppet,« siger han om Milanos svar på Københavns 5C.
»Hvor mange tror du, der er med i dag?« spørger han og begynder at tælle, da toget triller forbi.
»10 personer,« konstaterer han og bliver stille. Ansigtet afslører bekymring.
De fem minutter er gået. Mamos Hop-On bus stopper foran os, og lige om lidt skal han og den ene turist, som har købt billet, springe på bussen.
