'ALLE rejsende, der ankommer til Israel fra ALLE lande, skal i 14 dages hjemmekarantæne.'
Sådan lyder det fra Udenrigsministeriets Borgerservice.
Meldingen kommer på baggrund af en beslutning, der er taget af den israelske regering.
'Alle der kommer til Israel fra udlandet vil blive sat i 14 dages isolation. Det er essentielt at bevare den offentlige sundhed - og den offentlige sundhed går forud for alt,' skriver Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, på sin Twitter-profil.
Beslutningen er taget efter en lang dag med komplekse diskussioner, forklarer han.
Her fortæller han også, at det har været en svær beslutning, men truslen er simpelthen for stor.
'Det er essentielt at bevare den offentlige sundhed - og den offentlige sundhed går forud for alt,' skriver Benjamin Netanyahu.
Tiltaget er trådt i kraft mandag og vil gælde frem til den 23. marts.
Frem til nu har Israel konstateret 42 tilfælde af coronasmitte i landet - heldigvis ingen dødsfald.
Flere af de smittede har for nylig været på udlandsrejser.
Dog gælder karantænereglerne ikke for folk, der allerede er indrejst i landet. Det forklarer generaldirektøren i sundhedsministeriet, Moshe Bar Siman Tov, skriver Jerusalem Post.
Desuden uddyber han, at tiltaget er lavet, så man ikke overbelaster sundhedsvæsenet.
Vi er klar over, at de økonomiske konsekvenser er dramatiske, men sundheden kommer i første rækkeGeneraldirektøren i sundhedsministeriet i Israel, Moshe Bar Siman Tov
»Vi er klar over, at de økonomiske konsekvenser er dramatiske, men sundheden kommer i første række,« siger han.
Faktisk har Israel allerede indført forholdsregler, der har sat dem i en ufordelagtig økonomisk situation.
Frem til i dag, hvor det gælder alle, så havde man besluttet at rejsende fra en række asiatiske og europæiske lande skulle i karantæne, når de ankom til landet.
Det har naturligvis begrænset turisme og handel.