»Er din tilstedeværelse ikke strengt påkrævet, bør du overveje at forlade landet.«

Sådan lyder Udenrigsministeriets opfordring til de danskere, der befinder sig i det uroprægede Myanmar.

Her har militæret overtaget magten ved et kup 1. februar. Lige siden har landet været præget af voldsomme uroligheder.

Der har været arrangeret store demonstrationer i gaderne mod det militære styre, som er endt med, at militæret har benyttet tåregas og granater for at bryde menneskemængderne op. Derfor opfordrer de danske myndigheder til at forlade landet, mens man kan.

Opfordringen kommer på baggrund af, at militæret 1. februar anholdt landets leder, præsident og næsten 150 embedsfolk.

Militærstyret har udover at kæmpe mod befolkningen også forsøgt at lukke dele af Facebook og statsligt tv ned.

Senest er fem uafhængige medieselskaber blevet frataget deres licens efter at have dækket de seneste ugers protester mod militæret.

På trods af militærets ihærdige forsøg på at stoppe modstanden, fortsætter demonstrationerne i landet. Politiet og militæret dræbt over 50 personer.

tip os
Er du i Myanmar? Så skriv til os her.