Kroppene af de døde af covid-19 bliver opbevaret i en skibscontainer i Hanau, Tyskland. De er nemlig blevet overvældet af coronaviruspandemien, som vokser meget hurtigt i området.
Tyskland har de seneste 24 timer føjet 31.045 til antallet af smittede, og det bringer det totale antal op på 1.442.777 smittede. Der er registreret 754 nye dødsfald, hvilket bringer tallet op på 25.264. Det skriver Johns Hopkins Universitet den 18. december.
Tallene kommer, efter at Tyskland blev lukket på grund af pandemien for nogle dage siden. Det skriver Sky News.
I Hanau, der ligger nær Frankfurt am Main, blive nogle kroppe af de, der døde med covid-19, opbevaret i skibscontainere, der er opsat som en nødforanstaltning ved starten på coronavirussens hærgen.
To ofre for covid-19 opbevares netop nu i den nedkølede container nær byens kirkegård – og der er plads til yderligere 25. De lokale hospitaler melder om, at alle senge er optaget.
Alexandra Kinski, der er leder for gravpladser og krematorier i området, siger:
»Hvis en person dør, og der ikke er plads til vedkommende på sygehuset, så kommer vedkommende til containeren og bliver opbevaret her i en kort periode. Det kan være, indtil der bliver fundet en gravplads på kirkegården.«
Tyskland har det femtestørste antal af coronavirusramte i Europa. Kun Frankrig, Storbritannien, Italien og Spanien har flere.
Alle skoler og ikke-essentielle forretninger er nu lukket, mens private sammenkomster under højtiden er begrænset til fem mennesker fra to husholdninger.
Alle hoteller er lukket, og disse foranstaltninger skal gælde til mindst den 10. januar 2021.


