Der eksisterer kun omkring 150 styk i den vilde natur, og de betegnes som værende stærkt truet. Den malaysiske tiger er faktisk på randen til at uddø.

Den blev først anerkendt som en speciel tiger-art i 2004, efter genetiske studier afslørede, at tigre i Malaysia var specielle nok til at fortjene en plads som en 'egen art'. Før det skete, var den kendt som den indokinesiske tiger. Det skriver Inverse.

Da bestanden i 2014 blev halveret, fra de godt 500 eksemplarer, man hidtil havde troet levede vildt i Malaysias jungle, måtte landet opgive det ambitiøse mål om at få bestanden til at vokse til 1.000 styk på bare seks år.

I stedet oplyser forskerne, at der kun er mellem 80 og 120 voksne dyr tilbage i naturen.

Den ene af tvilling, der blev født i december 2020.
Den ene af tvilling, der blev født i december 2020. WILDLIFE RESERVES SINGAPORE

Men i Singapore har man fået fornyet håb om i det mindste være med til at redde tigerarten. Der har et par nemlig fået tvillinger i december – den første tigerfødsel i over to årtier. Der skriver thestraitstimes.

Den sidste vilde malaysiske tiger blev skudt i 1930, men med fødslen har de med succes fået fremavlet 26 tigre i Wildlife Reserves Singapore (WRS) parker.

De få tigre, der er tilbage i naturen, jages af krybskytter, som skyder tigrene, der bruges i traditionel kinesisk medicin. Tigrene mister også junglen, som de kan leve i.

24 malaysiske tigerunger blev født mellem 1994 og 1998 i WRS, men siden da har de ikke haft nogen dyr, der kan få unger. Derfor er der ikke kommet nogen tigerunger til siden da.

Skindene fra to kritiske udryddelsestruede malaysiske tigre er blevet konfiskeret af myndighederne under en razzia i juli 2018, hvor seks vietnamesiske krybskytter blev anholdt. 
Skindene fra to kritiske udryddelsestruede malaysiske tigre er blevet konfiskeret af myndighederne under en razzia i juli 2018, hvor seks vietnamesiske krybskytter blev anholdt.  Beatrix SIM

»Der var ingen par, der havde den rette alder til at få unger. Når de bliver omkring 17 år, lukker deres reproduktive system simpelthen ned,« siger Anand Kumar fra WRS.

De skal parres, så de udryddelsestruede malaysiske tigre ikke bliver indavlet, så ungerne får helbredsproblemer, ifølge Anand.

»Lavt niveau af sperm, defekter ved fødslen, mere udsat for sygdom og et kortere livsforløb er blot nogle af de mulige konsekvenser,« siger han.

I 2019 var der 48 hanner og 37 hunner af den malaysiske tiger-art tilbage i fangenskab. De er ikke alle fødedygtige, så det gør det besværligt at sikre sig en rigtig mage at blive parret med.

To malaysiske tigre slås i den nationale zoo i Kuala Lumpur i november 2017.
To malaysiske tigre slås i den nationale zoo i Kuala Lumpur i november 2017. MOHD RASFAN

Efter megen forhandling sikrede WRS sig i 2015 fire unge tigre fra Malaysia. Inklusive tvillingernes forældre med navnene Intan og Bongsu.

»Intan har været en god mor, og tvillingerne er vokset meget under hendes opsyn,« siger Anand.

Siden 1994 har Wildlife Reserves Singapore sendt 17 malaysiske tigre til andre zoologiske haver. Det drejer sig blandt andet om haver i Tyskland og Thailand, som har fået tigrene, der skal bidrage til fortsat genetisk diversitet.

»Vi er meget stolte af at være en del af bevarelsesindsatsen for de malaysiske tigre. Måske vil vi en dag se nogle af de dyr returnere til deres naturlige miljø, når forholdene er til det,« siger Anand Kumar.