Den omstridte pornostjerne og stripper Stormy Daniels er blevet et navn i hele verden, efter hun anklagede den amerikanske præsident for at have bestukket hende til tavshed.

Berømmelsen har sikret hende pladserne som både det mest søgte navn og fænomen på pornosiden Pornhub, der har offentliggjort sin seneste årsopgørelse.

Stormy Daniels er sprunget 671 pladser frem på listen over de mest søgte navne. Hun har også sikret sig førstepladsen på listen over 'søgningerne der definerede 2018'.

'Hver gang hun var i nyhederne peakede offentlighedens interesse og søgninger på Stormy steg pludseligt,' skriver Pornhub i sin analyse af tendensen.

I efteråret udgav Stormy Daniels en bog. Her holder hun foredrag i en bogbutik i forbindelse med lanceringen af bogen
I efteråret udgav Stormy Daniels en bog. Her holder hun foredrag i en bogbutik i forbindelse med lanceringen af bogen Foto: ROBERTO SCHMIDT
Vis mere

I alt er der afspillet 84 millioner videovisninger med Stormy Daniels i år, kan man læse i statistikken. På trods af succesen er der dog langt til førstepladsen over de mest afspillede videoer nogensinde. Den titel tilhører reality-fænomen Kim Kardashian, der optog et såkaldt sex-tape i 2003. Den video er blevet set 195 millioner gange.

På de næste pladser på listen over 'søgningerne der definerede 2018' findes spillet Fornite, outdoor og trans eksempelvis.

På listen over de mest søgte termer er det til gengæld lesbian, hentai og milf.

Pornhub skriver i sin årsopgørelse, at det har været et fremragende år for hjemmesiden.

Stormy Daniels tager sine sko på efter at have været i retten i New York i forbindelse med sine anklager mod den amerikanske præsident.
Stormy Daniels tager sine sko på efter at have været i retten i New York i forbindelse med sine anklager mod den amerikanske præsident. Foto: Shannon Stapleton
Vis mere

I alt blev det til 33,5 milliarder besøg, hvilket er en fremgang på fem milliarder i forhold til 2017.

En pæn portion af de mange besøgende har søgt på præsidentens påståede elskerinde. Men hvem er kvinden bag den kunstnernavnet Stormy Daniels?

Den 39-årige stripper og pornoskuespiller med det borgerlige navn Stephanie Clifford stod i marts frem og fortalte om en påstået affære med den amerikanske præsident Donald Trump i 2006.

I forbindelse med Trumps forsøg på at blive præsident i 2016 skulle hans advokat Michael Cohen have truet Daniels til at underskrive en aftale om, at hun aldrig ville nævne affæren med manden, der senere blev præsident.

Arkiv: Stormy Daniels er blevet verdenskendt efter hendes offentlige fejde med den amerikanske præsident, som hun påstår at have haft en affære med. Opmærksomheden har gjort hende til det mest søgte navn på pornotjenesten Pornhub.
Arkiv: Stormy Daniels er blevet verdenskendt efter hendes offentlige fejde med den amerikanske præsident, som hun påstår at have haft en affære med. Opmærksomheden har gjort hende til det mest søgte navn på pornotjenesten Pornhub. Foto: Eduardo Munoz
Vis mere

Som en del af aftalen modtog Daniels 130.000 dollars for at tie stille.

Michael Cohen har siden fortalt FBI, at han betalte Stormy Daniels på opfordring fra Donald Trump, der ville holde affæren skjult af hensyn til sin valgkampagne.

Men betalingen, der bliver beskrevet som bestikkelse, til Stormy Daniels kan være et brud på amerikansk lovgivning.

Derfor er sagen en stor hovedpine for den amerikanske præsident, der dog afviser alle anklager.