Selvom den amerikanske præsident, Donald Trump, er i modvind, så er det ikke alt, han taber.

Således afgjorde den føderale dommer S. James Otero i Los Angeles i nat, at Donald Trumps påståede elskerinde, stripperen Stormy Daniels skal betale en mindre formue til Præsident Donald Trump.

Tidligere i år anlagde Stormy Daniels, der i virkeligheden hedder Stephanie Clifford, sag an imod Donald Trump. Men sagen blev afvist. Og nu har dommeren afgjort, at Stormy Daniels skal betale præsidentens sagsomkostninger på 293.000 dollar - Lidt over to millioner danske kroner.

Stormy Daniels har skrevet en bog om sine påståede oplevelser med Donald Trump.
Stormy Daniels har skrevet en bog om sine påståede oplevelser med Donald Trump. Foto: SCOTT OLSON - AFP
Vis mere

Efter Donald Trump blev anklaget for at have haft en affære med Stormy Daniels, kaldte han offentligt stripperen for en 'løgner', 'en fupmager' og en 'desperat kvinde'. Og det var disse nedsættende beskrivelser, som Daniels ville have erstatning for.

I oktober året blev sagen afvist af domstolen i Californien. Men advokatregningerne havde allerede vokset sig store. Og i første omgang havde Trumps advokater forlangt næsten 400.000 dollar i erstatning.

Men uanset hvor stort beløbet ender med at blive, når appelsagen afsluttes, så afviste Stormy Daniels advokat at betale.

»Det er en absurd afgørelse,« siger Stormy Daniels advokat, Michael Avenatti.
»Det er en absurd afgørelse,« siger Stormy Daniels advokat, Michael Avenatti. Foto: Andrew Cullen - Reuters
Vis mere

Således sagde advokat Michael Avanatti i nat:

»Det er en absurd vurdering. Og afgørelsen vil ikke overleve vores appelsag. Det er Trump, der burde betale min klient for sin utilgivelige opførsel.«