Desperate danskere gjorde det i onsdags. Nu gør Trump det også. Hamstrer.
Søndag kom det frem, at Trump havde tilbudt det tyske medicinalfirma CureVac 'en stor sum penge'.
Pengene skulle angiveligt sikre, at den covid-19 vaccine, som firmaet arbejder på, skulle udvikles 'kun til USA'. Det skriver The Guardian.
Tilbuddet har fået den tyske økonomiminister, Peter Altmaier, til at se rødt:
»Tyskland er ikke til salg,« har han meddelt ifølge den tyske tv-kanal ARD.
Men alting er til salg – også medicin, siger adjungeret professor ved Københavns Universitet Steffen Thirstrup, der er direkør i NDA Group, der rådgiver lægemiddelindustrien om udvikling og godkendelse af medicin.
»Selvfølgelig kan en stat købe et medicinalfirma, hvis det er til salg. Ligesom en stat kan indgå aftale om at aftage medicin til eget behov,« siger han.
Men ligesom Mette Frederiksen torsdag manede til besindighed hos de danskere, der lige nu sidder blødt på små bjerge af Lambi-toiletpapir, må man også appellere til samfundssind, når det gælder medicin.
Steffen Thirstrup arbejdede i Lægemiddelstyrelsen i 2009, da fugleinfluenzaen var på sit højeste.
»Dengang lavede vi aftaler med producenterne om at få fordelt doserne, så man fik den bedst mulige folkebeskyttelse. Vi sagde f.eks. ikke, at vi skulle have 5 mio. doser, men købte kun til de mest kritisk syge danskere. Det samme gjorde andre stater.«
Men dengang fandtes der en medicin. Det gør der endnu ikke mod covid-19. Derfor er der mere pres på markedet, på forventningerne og – måske også – på etik og moral.
»Vi har aldrig været i en situation som den her før. Bliver der et begrænset antal vacciner tilgængelig, så er det ikke usandsynligt, at stater kan finde på at hamstre,« forudsiger han.
Endnu ser han mest historien som 'endnu en af Trumps idiosynkrasier (særegenheder,red.)' frem for et udtryk for hamstring på et højere plan.
Diskussionen om, hvordan corona-medicinen skal fordeles er ren teori – endnu. For der findes hverken en vaccine, der kan forebygge, eller en medicin, der kan kurere sygdommen.
Steffen Thirstrup forudser, at det kan være svært at få lagt en vaccinationsstrategi, når først pandemien raser.
»Hvis kun et eller to medicinalfirmaer når i mål med en medicin, bliver der rift om den, og så kan man sagtens forestille sig Trumps national egoistiske tiltag fra andre staters side også.«
Han håber ikke, at sundhedsmyndigheder verden over får noget ud af at gribe indkøbskurvene og fare i supermarkedet for at købe hel- eller halvfærdige medicinpatenter.
»Jeg forventer, at medicinalfirmaerne har en høj etisk standard.«
Kniber det med etikken, viser erfaringer, at det kan være en kortsigtet strategi for medicinalfirmaerne at sælge til højestbydende.
»Er der kun en udbyder af en medicin, kan vedkommende sætte prisen, som han har lyst til. Men selv i USA taler man om, at medicin ikke bare kan koste, hvad det vil. Det er kortsigtet at være for grådig, for der kommer også en dag efter den her,« siger han.
Medicinalfirmaet CureVac selv 'afholder sig fra at kommentere på hamstringsspekulationerne'.
I stedet fastslår firmaet i en pressemeddelelse, at man fokuserer på at udvikle en fælles coronavirus-vaccine.
»Målet er at nå, hjælpe og beskytte mennesker og patienter over hele verden,« lyder det.
