Det kan siges helt kort.
»Verdenssamfundet er forsvarsløst. Der er ingen behandling.«
Meldingen fra Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet, er hård, men faktuel. Pandemien raser, og vi kan ikke forsvare os.
Fem dage inde i 2020 noterede WHO for første gang, at en endnu ukendt sygdom spredte sig med en foruroligende hast i Wuhan i Kina. 44 havde fået en hidtil ukendt type af lungebetændelse. Der var grund til bekymring.
Det var startskuddet. Lige siden har forskere kæmpet for at finde kuren mod corona eller covid-19, som virus er blevet døbt.
I første omgang var det de kinesiske læger, der måtte se magtesløse til, mens patienter døde af svære lungebetændelser. Siden høstede sygdommen i Italien, Iran, Spanien, Danmark og 162 andre lande. Indtil nu har corona kostet mere end 11.400 menneskeliv.
Jens Lundgren er en af de læger, der lige nu kæmper en ulige kamp for at komme på omgangshøjde med sygdommen. Verden over arbejder forskere på højtryk for at udvikle dels en vaccine, dels en behandling.
Men uanset deres anstrengelser er der lang vej igen, forudser Nikolai Brun, der er medicinsk chef i Lægemiddelstyrelsen. I hvert fald når det gælder vaccinen.
»Det er meget lidt sandsynligt, at vi får en vaccine mod corona i år,« siger han til videnskab.dk.
Det har ellers ikke skortet på gode nyheder fra laboratorierne. Allerede sidst i februar meddelte et israelsk forskerteam, at de var tæt på.
Som Israels minister for videnskab og teknologi, Ofir Akunis, sagde:
»Hvis det hele går efter planen, vil vaccinen være klar inden for få uger, og den vil kunne erhverves om 90 dage.« Det viste sig at være for optimistisk.
Men siden er engelske forskere fra Imperial College i England begyndt at teste deres corona-vaccine på mus.
Og i denne uge meddelte den amerikanske sundhedsmyndighed The National Institute of Health, at de sammen med biotech-virksomheden Moderna har udviklet en potentiel vaccine.
Vaccinen, der kun kort er blevet testet på mus, vil i denne måned blive testet på 45 raske mennesker, skriver de amerikanske myndigheder på deres hjemmeside. I Kina har regeringen givet tilladelse til, at 108 frivillige kan deltage i forsøg, der skal afsløre, om vaccinen er sikker for mennesker.
Også herhjemme arbejder forskerne på overtid, og ifølge WHO er der rundt om i verden gang i mindst 35 vaccine-projekter.
»Et regulært vaccine-kapløb er gået i gang,« siger professor i infektionsimmunologi ved Københavns Universitet Jan Pravsgaard Christensen til Videnskab.dk.
Normalt tager det tre til fem år at udvikle en vaccine. Men det, der normalt er en langsommelig og omstændelig proces, bliver speedet op og skåret til, hvor det er muligt. For vi løber om kap med en pandemi, der ikke kender grænser.
I Europa er det Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), der godkender al ny medicin. Normalt tager det op til 210 dage få en ny medicin godkendt, men processen kan i akutte tilfælde forkortes til omkring 70 dage.
Allerede i begyndelsen af februar trykkede EMA på nødknappen. En procedure, der også blev brugt under svineinfluenzaen H1N1 i 2009, og da ebola hærgede i 2014. Alligevel vurderer WHO, at en vaccine er halvandet år væk.
I mellemtiden dør ældre og svage. Den eneste behandling, lægerne kan tilbyde, er respirator.
Spørger man Steffen Thirstrup, der er adjungeret professor fra KU og direktør i NDA Group, der rådgiver lægemiddelindustrien om udvikling og godkendelse af medicin, så er det i den akutte situation ikke vaccinen, vi skal holde mest øje med.
»Lige nu, hvor vi er spærret inde, er vaccinen på bagkant. Her og nu er en behandling mere interessant,« siger han.
En lang række lægemidler, som allerede er godkendt til behandling af andre sygdomme, eller som har været på vej gennem godkendelsessystemet til andre sygdomme, bliver derfor nu fundet frem fra skufferne.
På et pressemøde onsdag lovede Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, at »Danmark vil være med til at afprøve og udvikle medicin mod corona«.
Opmærksomheden rettes især mod medicin, der tidligere har været brugt til behandling af ebola, hiv og malaria.
Allerede i januar fik en amerikansk corona-patient det endnu ikke godkendte middel Remdesivir, der er lavet mod ebola. Det virkede – meddelte de amerikanske læger – men de mangler stadig at bevise, at det var medicinen og ikke tiden og patientens eget immunforsvar, der reddede ham.
Forskere fra hele verden går nu sammen om at undersøge virkningen. Herhjemme ventes corona-patienter fra næste uge at kunne blive tilbudt at være med i forsøget.
Det er professor i infektionssygdomme Jens Lundgren fra Rigshospitalet, der står i spidsen for de europæiske forsøg med midlet.
Studiet kræver, at 440 corona-patienter fra hele verden bliver behandlet. Halvdelen med Remdesivir, halvdelen med placebo – altså et uvirksomt stof.
»Jeg vil understrege, at vi endnu ikke ved, om det virker. Det er det, vi skal finde ud af,« siger Jens Lundgren, da B.T. fanger ham i en kort pause.
»Hvis det virker, er det perfekt. men det kan også være, det er nytteløst. Det kan være, at sygdommen er for fremskreden, til at medicinen kan virke, eller det kan være, at medicinen har for store bivirkninger.«
I laboratorieforsøg har også malaria-medicinen Chloroquine vist evne til at stoppe corona. Mens forskere i Japan har øjnene stift rettet mod forsøg med hiv-medicin.
Ifølge Nikolai Brun fra Lægemiddelstyrelsen burde der være godt nyt på behandlingsfronten i løbet af en måneds tid. Lægemiddelstyrelsens opmærksomhed er især rettet mod 13 kliniske studier, der har fået styrelsens stempel 'af høj vigtighed'.
»Hvis der kommer positive resultater i kliniske studier med allerede godkendte lægemidler, vil de kunne tages i brug med det samme. Hvis det gælder ikke-godkendte lægemidler, vil lægen stadig kunne få tilladelse til at bruge det på særligt syge patienter inden for 24 timer,« fortæller han til Videnskab.dk
»Det giver håb om, at dødsraten vil falde, men det har vi endnu ingen data, der viser.«
Det håber Jens Lundgren at kunne være med til at skaffe. Både for at hjælpe dem, der er syge, og dem, der bliver det.
For lige nu er vi kun ramt af den første coronabølge.
»Men de flagermus, der har genereret corona, vil gøre det igen. Det er ikke et spørgsmål om, hvis det kommer igen. Spørgsmålet er, hvornår det kommer.«
