Trump har tabt præsidentvalget, og det kan ende med at blive dyrt for ham juridisk, når han i januar mister den beskyttelse, som det amerikanske retssystem giver en siddende præsident.

Herunder er nogle af de retssager og måske kommende efterforskninger, Trump kan blive hjemsøgt af.

Distrektsadvokat Cyrus Vance, der håndhæver loven i New York, har i mere end to år kørt en kriminel efterforskning af Donald Trump. Her var fokus først, om Trump havde betalt to kvinder for at tie stille om, at han havde haft seksulle møder med dem, skriver Reuters.

Det har han benægtet er sket.

Trump har næsten benægtet alle anklager mod ham.
Trump har næsten benægtet alle anklager mod ham. MANDEL NGAN

Efterfølgende er eftersøgningen udvidet til snyd med skat og forsikringsbetaling samt forfalskning af forretningsoptegnelser.

Det amerikanske justitsministerium kan muligvis komme til at retsforfølge Trump, da en afsløring fra avisen New York Times viser, at Trump har betalt kun 750 dollars - 4.700 danske kroner - i føderal indkomstskat i både 2016 og 2017.

Dog mangler man fortsat flere beviser, og Trump har afvist at det er sandt. Han har skrevet på Twitter, at han har betalt mange millioner dollars i skat, men havde ret til afskrivninger og skattefradrag.

New Yorks justisminister, Letitia James, kører en aktiv skattebedrageriundersøgelse af Trump og hans familieselskab, Trump Organization.

Undersøgelsen begyndte, efter Trumps tidligere advokat Cohen fortalte Kongressen, at præsidenten oprustede aktivværdier for at spare penge på lån og forsikring og tog luften af dem for at reducere ejendomsskatter.

Undersøgelsen er en civil efterforskning, hvilket betyder, at den kan resultere i økonomiske sanktioner, men ikke fængsel

Elizabeth Jean Carroll påstår, at Trump har voldtaget hende.
Elizabeth Jean Carroll påstår, at Trump har voldtaget hende. CARLO ALLEGRI

Elizabeth Jean Carroll, tildigere jornalist på magasinet Elle, har sagsøgt Trump for ærekrænkelse i 2019, efter at han benægtede Carrolls påstand om, at han voldtog hende i 1990'erne i et stormagasin i New York.

I august tillod en statsdommer sagen at gå videre, hvilket betyder, at Carrolls advokater kunne søge en DNA-prøve fra Trump for at matche en kjole, som hun sagde, hun havde på i butikken.

Summer Zervos har sagsøgt Trump.
Summer Zervos har sagsøgt Trump. KENA BETANCUR

Trump står også over for en retssag fra Summer Zervos, en deltager fra 2005 i Trumps reality-tv-show 'The Apprentice', der siger, at Trump kyssede hende mod hendes vilje på et møde i 2007 og senere befamlede hende på et hotel.

Efter at Trump havde kaldt Zervos for en løgner, sagsøgte hun ham for ærekrænkelse. Trump sagde dengang, at han er immun over for retssagen, fordi han er præsident.