Mindst tre personer er blevet skudt mandag i Arkansas i en Walmart, som er den største supermarkedskæde i USA.

Det fortæller en kilde i Forrest City Police Department ved navn Chastity Boyd til mediet The Associated Press.

Boyd havde dog ingen informationer om, hvor slemt det stod til for de personer, der var blevet skudt og omfanget af deres skader.

En medarbejder fra en butik overfor supermarkedet sagde til Boston Globe, at 'hun var bange', og at hun kunne se en masse politi på stedet samt, at medarbejderne i supermarkedet var blevet evakueret ud på parkeringspladsen.

Politiet blev kaldt til stedet efter at den mistænkte, som er identificeret som Bobby Joe Gibbs ifølge New York Post, skulle have truet personalet med, at springe butikken i luften.

Den mistænkte skulle efter politiets ankomst have åbnet ild og ramt to betjente.

En af betjentene blev hurtigt fragtet til det lokale hopital, mens den anden blev fløjet i helikopter til Regional One hospitalet i Memphis, og han skulle være i kritisk tilstand.

Bobby Joe Gibbs blev efterfølgende skudt og dræbt på stedet, ifølge the Atlanta Journal Constitution.