Den lille australske dreng, William Tyrrell, har været sporløst forsvundet i fire år. Nu har politiet endnu engang forsøgt at opklare hans skæbne. En tre uger lang finkæmning af et vildnis tæt på hans hjem har givet nye spor i sagen.
Han er den australske 'Maddie'. Den lille William Tyrrell var bare tre år og iklædt sin elskede spiderman-dragt, da han en septemberdag i 2014 forsvandt sporløst fra sin plejemors hjem i byen Kendall i den sydøstlige delstat, New South Wales, i Australien.
Lige siden har han været som sunket i jorden, og her fire år efter er hans forsvinden et nationalt traume, som stadig plager de politifolk, som har ledt efter ham.

I slutningen af juni havde politiet dog pludselig godt nyt. Man havde fundet nye afgørende spor og havde meldte også, at der var nye mistænkte i sagen.
Derfor har politiet og en stor gruppe frivillige de seneste uger minituøst gennemsøgt et stort bushområde fire kilometer fra hans hjem, hvor han sidst blev set. Området ligger kun fem minutters kørsel fra hans plejemors hjem.


Og selv om politiet stadig ikke har fundet drengen og derfor endnu ikke kender hans skæbne, så er man alligevel optimistiske med hensyn til opklaringen af sagen. Det skriver flere medier, blandt dem Daily Mail.
'Politiet har ikke fundet William eller beviser på, at han er i eftersøgningsområdet, men detektiver fra Strike Force Rosann har fået information, som er relevant for efterforskningen,' lyder det fra politiet i en udtalelse.

I forbindelsen med den seneste eftersøgning opfordrede efterforskningsleder Gary Jubelin personer, der måtte vide noget om sagen, om at komme frem: 'Kom til os, før vi kommer til dig,' lød det.
Her fremgår det også, at politiets drabsafdelingen forsætter efterforskningen.
Der er udlovet en dusør på 1 million dollars i sagen.
