Victoria Strauss mistede mandag livet i et parkeringshus i Ohio, da hun var ved at betale sin billet.

Den 23-årige kvinde tabte sit kreditkort, da hun var ved at betale, og da hun bukkede sig ned for at samle det op, mens hun sad i bilen, kom hun uheldigvis til at træde på speederen.

Det betød, at bilen begyndte at rulle, og hendes hoved kom i klemme mellem køretøjet og betalingsautomaten. Det skriver The Sun.

Politiet ankom til ulykkesstedet seks timer senere, og de kunne erklære Victoria Strauss død på stedet.

Hun døde mandag aften i et parkeringshus.
Hun døde mandag aften i et parkeringshus. Lasse Claes Pedersen

»Hun forsøgte at samle kortet op ved at åbne døren. Desværre trykkede hun på speederem og kolliderede med betalingsautomaten,« lyder det fra ordensmagten i en udtalelse.

Den unge kvinde var studerende ved Ohio State University i USA. Det var en sikkerhedsvagt, der fandt hende og tilkaldte politiet.

Ifølge mediet vil den 23-årige amerikaner blive husket som omsorgsfuld, levende og smuk.

Victoria Strauss var oprindeligt fra Florida, og hun har en bacheloruddannelse fra Florida Atlantic University.

The Sun skriver afsluttende, at politiet lige nu undersøger ulykken, og deres efterforskning vil blive ved lidt endnu.