Cuba var igen natten til mandag komplet mørklagt grundet en strømafbrydelse. 

Og det er langt fra første gang. Natten til søndag bød også på en omfattende strømafbrydelse, der mørklagde store dele af landet.

Det skriver CNN

Det statslige UNE oplyste, at der var sket en »fuldstændig afbrydelse« af det nationale elnet, hvilket kastede landet, herunder hovedstaden, ud i pludseligt mørke.

Energiministeriet i Cuba oplyser ifølge mediet, at man er i gang med at iværksætte procedurerne for at genoprette elnettet.

Strømafbrydelserne har gjort det næsten umuligt at leve et normalt liv, og hver gang strømmen går, betyder det også, at vandforsyningen svinder ind, og at loftsventilatorerne gradvist går i stå.

Washington har kun godkendt ankomsten af ét russisk tankskib – med 100.000 tons råolie om bord – som ankom i marts. 

Men det er allerede brugt op. 

B.T. har for få uger siden besøgt Little Havana i Miami, hvor eksilcubanere begræder situationen på hjemøen. Flere ser én hovedårsag til den historiske krise.

»Det er en tragedie, der finder sted på Cuba lige nu. Det er helt forfærdeligt,« siger en ung kvinde, der arbejder som servitrice på en cubansk café i Little Havana i Miami til B.T.s udsendte.

Det kan du læse mere om her