Den nydelige, gråhårede mand kigger sig over skuldrene, hver gang han går ud af sin hoveddør.

Han føler sig overvåget og lægger gang på gang mærke til fremmede biler i kvarteret, der pludselig dukker op.

Hjemme har han en uklar fornemmelse af, at der har været ubudne gæster. Ukendte personer, som har gået rundt i huset, garagen og i haven, når han har været væk.

Da Tom Hagen 31. oktober 2018 kommer hjem til huset på Sloravien 4 i Lørenskog lidt uden for Oslo og i stedet for sin hustru finder et trusselbrev på gebrokkent norsk, er han ikke i tvivl:

Ønskede Tom Hagen at slippe af med sin kone, fordi hun ville skilles? Det mener norsk politi angiveligt. Rigmanden er blevet løstladt, men er fortsat sigtet for drab på eller medvirken til drab på sin kone. (Arkivfoto)
Ønskede Tom Hagen at slippe af med sin kone, fordi hun ville skilles? Det mener norsk politi angiveligt. Rigmanden er blevet løstladt, men er fortsat sigtet for drab på eller medvirken til drab på sin kone. (Arkivfoto) Foto: Torbjørn Olsen / GD / NTB scanp
Vis mere

Hans kone gennem næsten 50 år er blevet bortført af skruppelløse kriminelle, der vil ramme ham personligt og økonomisk. De har sandsynligvis gemt sig i garagen og først slået til, da han kørte på arbejde, tænker han.

Hvis det ikke var fordi alt i sagen om den forsvundne Anne-Elisabeth Hagen i forvejen er fuldstændig usædvanlig for en kriminalsag på vores skandinaviske breddegrader, ville man tro, at ægtemanden havde fået pip, da han fremlagde denne teori for politiet.

Det er dog - ifølge norsk TV2 - ikke desto mindre det, han gør under en afhøring få måneder efter hendes forsvinden. På det tidspunkt betragter politiet ham stadig som offer for en forbrydelse og ikke, som nu over et år senere, som den mulige gerningsmand.

Tom Hagen fortæller politiet, at han har følt sig overvåget, og at han flere gange har haft en fornemmelse af, at der har været fremmede i huset.

Hagen-parrets hjem i Lørenskog var sikret med forældede alarmer, der ikke virkede.
Hagen-parrets hjem i Lørenskog var sikret med forældede alarmer, der ikke virkede. Foto: NTB
Vis mere

Han fortæller, at han selv har flere mistænkte, som han er sikker på har holdt ham under observation i dagene op til konens forsvinden.

I vidneafhøringer har rigmanden forklaret sin teori om, at kidnapperene gemte sig i garagen, den dag Anne-Elisabeth Hagen forsvandt.

Han tror, de overfaldt hende, mens hun var i bad, og han har ifølge TV2 også den opfattelse, at hun sandsynligvis er blevet bedøvet, før hun er blevet ført væk.

Afhøringerne af Tom Hagen, hvor han gav udtryk for sine egen teorier, fortalte om sine personligt mistænkte i sagen og understregede, at han selv ikke havde skyggen af motiv, fandt sted tilbage i vinteren 2019 - omkring seks måneder efter, at den 68-årige milliardærfrue forsvandt.

Anne-Elisabeth Hagen forsvandt fra sit hjem 31. oktober 2018. (Arkivfoto) 
Anne-Elisabeth Hagen forsvandt fra sit hjem 31. oktober 2018. (Arkivfoto)  Foto: Privat
Vis mere

Nu - næsten halvandet år efter den formodede kidnapning - er Tom Hagen selv sigtet i sagen, mistænkt for drab eller medvirken til drab på sin egen hustru.

Han nægter sig skyldig i alle anklager.

Hverken politiet eller Hagens forsvarer Svein Holden ønsker at kommentere oplysningerne fra norsk TV2 om Hagens egen teorier.

»Politiet kan ikke kommentere på spekulationer om, hvilke teorier vi har om hændelsesforløbet. Vi kan heller ikke give nogle kommentarer knyttet til spekulationer om, hvad vi spørger om, eller hvad der kommer frem under forhør,« siger anklager Haris Hrenovica til tv-stationen.