Den norske milliardær Tom Hagen vil ikke lade sig afhøre yderligere om sin kones forsvinden.

Det er Tom Hagens forsvarer, der har rådet ham til ikke at deltage i nye afhøringer, efter at han er blevet sigtet for at have dræbt sin kone, Anne-Elisabeth Hagen, skriver det norske medie Dagbladet.

Der har ikke været kontakt mellem 70-årige Tom Hagen og politiet siden juni.

På lørdag er det to år siden, at Anne-Elisabeth Hagen på mystisk vis forsvandt fra sit hjem i Lørenskog.

Den norske milliardær Tom Hagen vil ikke lade sig afhøre yderligere om sin kones død.Det er Tom Hagens forsvarer, der har rådet ham til ikke at deltage i nye afhøringer, efter at han er blevet sigtet for at have dræbt sin kone, Anne-Elisabeth Hagen, skriver det norske medie Dagbladet.Det har ikke været kontakt mellem 70-årige Tom Hagen og politiet siden juni.
Den norske milliardær Tom Hagen vil ikke lade sig afhøre yderligere om sin kones død.Det er Tom Hagens forsvarer, der har rådet ham til ikke at deltage i nye afhøringer, efter at han er blevet sigtet for at have dræbt sin kone, Anne-Elisabeth Hagen, skriver det norske medie Dagbladet.Det har ikke været kontakt mellem 70-årige Tom Hagen og politiet siden juni. Foto: Privat
Vis mere

Hendes lig er endnu ikke blevet fundet.

Det sidste livstegn er en telefonsamtale med sønnen klokken 09.14 den 31. oktober 2018.

Først efterforskede politiet sagen som en kidnapning, men 28. april i år sigtede politiet Hagen for drabet.

Hagen har ikke talt med politiet siden sigtelsen.

»Det er Tom Hagens ret til ikke at lade sig afhøre, og det må vi forholde os til.«

»Vi ønsker nye afhøringer af Hagen, da dette er vigtigt for sagen,« siger politiinspektør Agnes Beate Hemiø til Dagbladet.

Huset i Lørenskog har siden anholdelsen været i politiets varetægt, fordi politiet mener, at der befinder sig afgørende spor i sagen.

I august blev beslaglæggelsen forlænget, og under retsmødet kom det frem, at politiet i den tid har været i huset to gange for at foretage undersøgelser.