Når John Bolton taler, bør man lytte.

Han er tidligere national sikkerhedsrådgiver for Donald Trump og før det FN-ambassadør under George W. Bush.

Han har dermed været helt inde i Trumps inderkreds, men de to er ikke bedste venner længere.

Den tidligere sikkerhedschef frygter da også for, hvad der vil ske, hvis Trump og Republikanerne ender med at tabe midtvejsvalget, eller får en fornemmelse af, at et nederlag er uundgåeligt. 

Det siger han til det norske medie Nettavisen. 

»Vi kan se ham konfiskere stemmesedler og den slags. Han er i stand til at gøre hvad som helst,« siger John Bolton til mediet. 

Nettavisen har også snakket med Robert Y. Shapiro, professor i statskundskab ved Columbia University i New York, der heller ikke ved, hvad man vil gøre i Washington, hvis Trump bliver ydmyget ved midtvejsvalget.

Han fortæller, at man stadig ikke ved, hvorvidt republikanerne overhovedet vil acceptere valgresultatet, og at der er en chance for, at Trump kan blive endnu mere uberegnelig.

Robert Y. Shapiro forklarer også, at der er flere måder, hvorpå Trump kan spænde ben for valgresultaterne. 

»Der findes forskellige former for indblanding, såsom uroligheder ved valgstederne, idéen om at beslaglægge stemmesedler og idéen om ikke at indsætte medlemmer af Kongressen,« siger han til det norske medie. 

Trump har allerede tilkendegivet, at han ikke vil acceptere valget i Alaska, hvis hans kandidat ikke vinder. Og det kan man måske godt forstå.

Demokraterne har lavet en noget bizar manøvre i jagten på at spænde ben for republikanerne. 

Her har de nemlig opstillet en kandidat, som bærer samme navn som den republikanske spidskandidat i håb om navneforvirring. 

Det kan du læse mere om her.