I december var alt normalt.

Vi drak øl på barer, spiste gode middage på byens restauranter og samledes hele familien til de skønne juletraditioner.

I midten af januar begyndte vi at høre om 'en ukendt virus' i Kina, og først uger senere kom den nyhed, som vi havde frygtet:

Coronavirussen var kommet til Europa.

I begyndelsen af februar fik Danmark sit første smittetilfælde, men allerede i slutningen af januar bød Italien, Frankrig og Tyskland altså den dødelige sygdom velkommen.

Eller var det nu også først i slutningen af januar?

Nej, ikke hvis man skal tro den franske læge Yves Cohen.

Han er chef for intensivafdelinger på to hospitaler i en forstad til Paris, hvor coronavirussen i løbet af februar for alvor tog fat.

Men vi skal helt tilbage til slutningen af december for at forstå, hvorfor Yves Cohen navn nu fylder i avisspalterne verden over.

Dengang testede de to hospitaler Avicenne og Jean Verdier patienter for influenza og lungebetændelse med den type podningstest, som vi i dag kender fra coronavirussen.

Resten af verden blev dog først advaret om virussen fra Kina i januar, så af gode grunde kunne man ikke på det franske hospital i december teste, om patienterne havde coronavirus nu.

Men... Testprøverne blev gemt, så Yves Cohen fik i april en god idé.

TOPSHOT - Inhabitants applaud at 20:00 along with others across the French nation, to show their support to healthcare employees in Saint-Mande, a Paris' suburb, on May 4, 2020 during the 49th day of a lockdown in France aimed at curbing the spread of the COVID-19 disease, caused by the novel coronavirus. (Photo by Martin BUREAU / AFP)
TOPSHOT - Inhabitants applaud at 20:00 along with others across the French nation, to show their support to healthcare employees in Saint-Mande, a Paris' suburb, on May 4, 2020 during the 49th day of a lockdown in France aimed at curbing the spread of the COVID-19 disease, caused by the novel coronavirus. (Photo by Martin BUREAU / AFP) Foto: MARTIN BUREAU
Vis mere

Han bad derfor en række læger om at gennemgå de utallige test fra den periode.

Konstaterede tilfælde af normal influenza og lungebetændelse blev taget fra, ligesom man også fjernede de test af personer, der ikke havde haft coronalignende symptomer.

Tilbage stod man med 24 prøver, som man valgte at teste igen - denne gang for coronavirussen.

Og resultatet var ved én af prøverne ganske overraskende.

»Ud af vores 24 patienter havde vi én prøve, der var positiv for covid-19 den 27. december, da han blev indlagt på Jean Verdier,« siger Yves Cohen til BFMTV.

Med andre ord: Hvis man skal tro testen, var coronavirussen altså allerede i Paris i slutningen af december.

Men nu tænker du: Hvordan kan det lade sig gøre?

Det samme spørgsmål havde Yves Cohen, og sammen med lægekollegaerne satte han sig for at undersøge det nærmere.

Man fik fat på patienten, der dengang havde haft coronavirussen.

»Han havde været syg i 15 dage og havde smittet sine to børn, men ikke sin kone, der arbejder i et supermarked,« fortæller Yves Cohen.

Og så kom patienten med en overraskende besked.

Hverken han eller konen, der bor i den parisiske bydel Seine-Saint-Denis, havde været ude at rejse i december.

Så hvordan havde han fået smitten?

Manden havde kun været i kontakt med sin kone, der ikke var blevet smittet, men kunne hun have været en såkaldt rask smittebærer?

Det fik lægerne til at kigge nærmere på konen.

De fandt hurtigt ud af, at konen arbejdede i fiskeafdelingen i supermarkedet, men lige så hurtigt fandt de ud af, at man i butikken kun sælger franske fisk og ikke kinesisk importerede.

Til gengæld fandt de ud af, at hun arbejder ved siden af en sushibod med medarbejdere af kinesisk oprindelse, så måske er hun blevet smittet den vej igennem.

Dér stopper sporet dog også for Yves Cohen og lægekollegaerne, der forventer, at de franske myndighederne fortsætter efterforskningen for at finde ud af, om manden kan være den såkaldte 'patient nul' i Frankrig.

Og selv om det måske lyder urealistisk med et tilfælde helt tilbage til jul, når vi ellers først hørte om smittede europæere i slutningen af januar, så skal vi nok forvente, at der kommer flere af disse historier i den kommende tid.

I Wuhan har man nemlig sporet smittetilfælde helt tilbage til november, og det gør altså selvsagt, at coronavirussen kan have spredt sig rundt omkring i verden, uden at vi har kunnet teste for den.

Derfor er det franske tilfælde ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) heller ikke overrasket af nyheden om det tidlige tilfælde i Paris.

»Det er også muligt, at vi finder flere tidligere tilfælde,« siger WHO-talsmand Christian Lindmeier ved en pressebriefing i Genève tirsdag, hvor han også opfordrede andre nationer til at teste gamle prøver.