Taiwans præsident Tsai Ing-wen har bekræftet, at en lille gruppe amerikanske tropper er i Taiwan, for at hjælpe dens hær med at træne.

Hun tilføjede, at hun havde stor tiltro til, at det amerikanske forsvar ville forsvare øen, hvis Kina skulle beslutte sig for at angribe.

Bekræftelsen er den første fra officielt hold, og den kommer efter at nyhedsbureauet AFP tidligere i oktober kunne fortælle omverdenen, at tropper fra USA var på plads i Taiwan, der har 23 millioner indbyggere.

Bemærkningen fra præsidenten fik straks Kina til at svare igen. De beskylder USA for at forsøge at skabe ballade. Og de går bestemt imod enhver militær kontakt mellem Taiwan og Washington. Det skriver AFP.

Reservister fra den taiwanesiske hær er på øvelse.
Reservister fra den taiwanesiske hær er på øvelse. Foto: MANDY CHENG
Vis mere

Tsai har i et interview med CNN beskrevet sit land som 'en regional ledestjerne i demokrati'. Det er nu oppe imod en gigantisk autoritær nabo. Beijing truer Taiwan mere og mere.

Da hun blev spurgt, hvor mange tropper USA havde i Taiwan, svarede hun 'ikke så mange, som folk tror'.

Hun blev også spurgt, om hun var afklaret med, at USA om nødvendigt ville hjælpe Taiwan, hvis Kina invaderede øen. Hendes svar var: »Jeg er helt afklaret med det.«

Samtidigt med at USA skiftede de diplomatiske forbindelser ud til Beijings fordel i 1979, blev det også klart, at en kongresbeslutning forpligter amerikanerne til at hjælpe med at vedligeholde Taiwans defensive pligter.

Forsvarsministeren i Taiwan Chiu Kuo-cheng mener ikke, at man kan tale om, at USA har tropper udestationret i Taiwan.
Forsvarsministeren i Taiwan Chiu Kuo-cheng mener ikke, at man kan tale om, at USA har tropper udestationret i Taiwan. Foto: Daniel Ceng Shou Yi
Vis mere

I en tale til lovgiverne tidligere på ugen, sagde Taiwans forsvarsminister Chiu Kuo-cheng, at amerikanske og taiwanesiske tropper her haft kontakt i mange år.

»Vi udveksler personale, og de vil være her i landet, for at deltage i en militær operation. Men det er, ifølge min opfattelse, noget andet end at have fremmede tropper stationeret her.«

Kina betragter Taiwan som en kinesisk delstat, og de agter at invadere øen med magt, hvis det bliver nødvendigt.

Beijing har raslet med sabelen i de seneste år, og torsdag skrev den ultranationalistiske avis Globel Times, at 'det faktum, at USA har troppe stationeret i Taiwan, betyder at den sidste linje er overtrådt'.