Krydstogtskibet, MSC Opera, har søndag ramt en turistbåd i Venedig. Nu oplyser MSC Cruises, der ejer krydstogtskibet, at syv danskere var ombord.

'Ulykken i havnen i Venedig i dag, der involverer skibet MSC Opera, havde syv danskere ombord på skibet,' skriver Åsa Elmcrona, Marketing Manager for MSC Cruises, i en mail til B.T.

Udenrigsministeriets borgerservice oplyser yderligere, at de ikke har nogen oplysninger om, at danskerne var blandt de tilskadekomne. I alt meldes fem tilskadekomne. Deres nationaliteter er endnu ikke offentliggjort.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er der tale om skibet MSC Opera, der mistede kontrollen og trak sig langs en kaj i den meget besøgte italienske by.

Et krydstogtskib sejlede søndag ind i en turistbåd i Venedig. Syv danskere var ombord. (Photo by Andrea PATTARO / AFP)
Et krydstogtskib sejlede søndag ind i en turistbåd i Venedig. Syv danskere var ombord. (Photo by Andrea PATTARO / AFP) Foto: ANDREA PATTARO
Vis mere

Ved du noget om sagen? Så hører B.T. meget gerne fra dig. Tip os på 1929@bt.dk

MSC Opera ramte turistbåden Michelangelo i den kendte Giudecca-kanal, hvilket fik passagerer fra turistbåden til at hoppe i vandet.

Krydstogtskibet blev angiveligt trukket langs en kaj i havnen, hvorefter ulykken opstod.

Et kabel mellem krydstogtskibet og en slæbebåd knækkede, og derfor var skibet pludselig ude af stand til at stoppe på grund af strømforholdene.

Et krydstogtskib sejlede søndag ind i en turistbåd i Venedig. Syv danskere var ombord. (Photo by Andrea PATTARO / AFP)
Et krydstogtskib sejlede søndag ind i en turistbåd i Venedig. Syv danskere var ombord. (Photo by Andrea PATTARO / AFP) Foto: ANDREA PATTARO
Vis mere

Slæbebådene bliver nemlig anvendt til at trække de store krydstogtskibe ind i byens kanaler.

MSC Cruises, som ejer krydstogtskibet, siger, at MSC Opera skulle til at lægge til i en passagerterminal, da det fik tekniske problemer.

»To slæbebåde, der ledede skibet, var ude af stand til at forhindre, at krydstogtskibet ramte turistbåden,« siger Davide Calderan, som er formand for slæbebådenes sammenslutning i Venedig og fortsætter:

»De to slæbebåde forsøgte at stoppe det gigantiske skib, men et kabel knækkede. Det blev ødelagt ved kollisionen med flodbåden,« siger Davide Calderan, som er formand for slæbebådenes sammenslutning i Venedig.

Et krydstogtskib sejlede søndag ind i en turistbåd i Venedig. Syv danskere var ombord. REUTERS/Manuel Silvestri
Et krydstogtskib sejlede søndag ind i en turistbåd i Venedig. Syv danskere var ombord. REUTERS/Manuel Silvestri Foto: MANUEL SILVESTRI
Vis mere

Expressen har talt med to svenske kvinder, som var ombord på skibet, da det kolliderede med turistbåden. Den ene beskrev, hvordan folk løb i panik efter kollisionen. En anden beskrev, at 'et stort antal politi, redningsbåde og brandbiler' var til stede ved havnen.

Kollisionen er ifølge AP sket omkring klokken halv ni søndag morgen.

Ifølge MSC Cruises, der ejer MSC Opera, er krydstogtskibet 275 meter langt og 32 meter bredt.

Opdateres...