Under den australske brandsæson døde mindst 33 mennesker i brande. Men røgen har haft langt større effekter.
Røg fra australske skovbrande førte i løbet af brandsæsonen 2019/2020 til omkring 445 dødsfald og over 4000 indlæggelser.
Det anslår et studie, som er blevet fremlagt for en kongelig kommission i Australien. Det skriver The Guardian tirsdag.
I alt har 80 procent af Australiens befolkning på cirka 25 millioner mennesker været påvirket af røg fra brandene.
De samlede omkostninger i sundhedsvæsenet var på to milliarder australske dollar. Det svarer til knap ni milliarder danske kroner.
Lektor i miljø og sundhed ved University of Tasmania Fay Johnston forklarer ifølge The Guardian:
- Hvis man allerede har højere risiko for et slagtilfælde, kan en stigning i antallet af partikler i luften og de forandringer, der sker i kroppen, forårsage hjertestop og død, siger hun til avisen.
Studiet undersøger antallet af indlæggelser sammenholdt med data om luftkvalitet. Herefter er der blevet set på overdødeligheden.
Der var 3340 ekstra hospitalsindlæggelser for hjerte-lunge-problemer og mere end 1000 ekstra indlæggelser blandt folk med astma.
En kongelig kommission er en offentlig undersøgelse af et bestemt emne.
Ifølge kommissoriet skal både føderalregeringen og delstaternes respons på brandene undersøges - især premierminister Scott Morrison blev udsat for hård kritik for manglende ageren.
Mindst 33 mennesker, heriblandt flere brandmænd, døde i løbet af brandsæsonen, som af Morrison blev kaldt en "sort sommer".
Luftkvaliteten dalede i flere storbyer. Det skete blandt andet i Sydney, Melbourne og hovedstaden Canberra, hvor den var 40 gange over grænsen for skadelig luftkvalitet. Det skriver nyhedsbureauet dpa.
I den værst ramte delstat, New South Wales, måtte frivillige brandmænd reagere på 11.400 brande.
Brandene gav også et massivt tab af levesteder for en række dyrearter.
/ritzau/
