Hvis vi tænker, at vi herhjemme går og oplever voldsomt vejr i disse dage, er det småting i forhold til hvad de oplever på den anden side af den engelske kanal.

Således har mere end 70.000 husstande været uden strøm natten til fredag. 

Det skriver britiske Sky News.

Tidligt fredag morgen mangler mere end 50.000 stadig at få strømmen tilbage.

I et opslag på det sociale medie X skriver det nationale elnet, at man sigter efter at have strømmen tilbage i husstandene klokken otte.

Storbritanniens svar på DMI slog torsdag rød alarm og advarede om livsfare i forbindelse med stormen.

Met Office tilføjede, at folk bør forvente 'skader på bygninger og hjem, hvor tage kan blæse af og strømledninger væltes' og 'flyvende affald, der resulterer i livsfare'.

Nær kysten, der omkranser området, forudsiges meget store bølger med potentiale for, at strandmateriale kan blive 'kastet ud på veje, strandpromenader og huse.

B.T. følger den danske vejrsituation tæt.

Følg udviklingen i vores liveblog.