Stormen Goretti bevæger sig i øjeblikket fra det nordlige Frankrig til det sydvestlige England.
Og nu slår vejrinstituttet Met Office rød alarm.
Storbritanniens svar på DMI har opgraderet deres vindvarsel for Cornwall og Scillyøerne i det sydvestlige England fra gul til rød, skriver Sky News.
Det betyder, at vejret nu vil udgøre livsfare.
Ifølge varslet vil stormen 'Goretti' bringe 'farlige stormfulde vinde' fra klokken 16.00 til klokken 23.00 i dag.
Met Office tilføjer, at folk bør forvente 'skader på bygninger og hjem, hvor tage kan blæse af og strømledninger væltes' og 'flyvende affald, der resulterer i livsfare'.
Nær kysten, der omkranser området, forudsiges meget store bølger med potentiale for, at strandmateriale kan blive 'kastet ud på veje, strandpromenader og huse.
Stormen ventes at bringe en periode med usædvanligt stærke nordvestlige vinde med vindstød på 130 til 160 i timen eller mere.

