Spice Girls-stjernen Melanie Brown har delt en overraskende kærlighedserklæring til skuespilleren Eddie Murphy, som hun kalder 'sit livs kærlighed.'

Mel B. og Eddie Murphy landede ellers i en sand mediestorm, da de brød med hinanden tilbage i 2006.

Bruddet udviklede sig nemlig ekstremt bittert, da den nu 58-årige Eddie Muprhy udtrykte tvivl om, hvorvidt han var faderen til babyen i Mel B's mave.

Sladderbladene kunne efterfølgende igen og igen berette om, hvordan de to parter kastede mudder efter hinanden - blandt andet ved, at Mel B. kaldte sin ekskæreste for dårlig i sengen, mens Eddie Murphy svarede igen ved at true med at trække Mel B. i retten.

I 2007 kunne en DNA-test afsløre, at skuespilleren så sandelig var faderen til barnet, men det stoppede bestemt ikke mudderkastningen mellem de to, og så sent som for et år siden, kunne B.T. berette, hvordan Eddie Murphy angiveligt ikke ville have noget barnet at gøre.

Men nu har piben altså fået en anden lyd hos den nu 43-årige Spice Girl. I et interview med talkshow-værten Piers Morgan udtrykker Mel B. decideret fortrydelse over bruddet med Eddie Murphy.

»Vi havde noget specielt sammen, som jeg aldrig har følt med nogen anden. Jeg har troet, jeg har haft det, men det har været løgn. Han (Eddie Murphy, red.) er mit livs kærlighed, og det vil han altid være,« siger Mel B. i interviewet ifølge Daily Mail.

I interviewet fortæller hun desuden, hvordan hun og skuespilleren mødtes for første gang til en fest i Beverly Hills i 2006.

Mel B. fortryder bruddet med skuespilleren Eddie Murphy.
Mel B. fortryder bruddet med skuespilleren Eddie Murphy. Foto: FRED PROUSER
Vis mere

Ifølge Mel B. havde Eddie Murphy arrangeret festen kun for at møde hende, og hun fortæller endvidere, at hun følte, at hun »kiggede direkte på sin sjælefrænde«, da de to fik øjenkontakt.

Spice Girl'en fortæller desuden, at forholdet begyndte at blive turbulent, da hun blev gravid med parrets nu 12-årige datter, Angel Iris, og at hun flygtede til Leeds i England i håbet om, at Eddie Murphy vil følge efter hende for at vinde hende tilbage.

Men drømmen om kærlighed brast, da skuespilleren udtalte tvivl om faderskabet, og allerede inden Angel Iris blev født, var Eddie Murphy forlovet med filmproduceren Tracey Edmonds, som han dog blev skilt fra efter blot 14 dage.

Den dag i dag er Eddie Murphy forlovet med modellen Paige Butcher. Parret fik i december deres første barn sammen - Eddie Murphys tiende.

Melanie Brown og eksmanden Stephen Belafonte.
Melanie Brown og eksmanden Stephen Belafonte. Foto: LEON NEAL
Vis mere

Mel B. blev i marts 2017 skilt fra eksmanden Stephen Belafonte - et voldsomt anstrengt brud, der inkluderede en bitter kamp om forældremyndighed og anklager om alt fra utroskab, vold og mishandling.

Parret nåede at være gift i ti år, før de blev skilt, og uenighederne mellem de to tog i særdeleshed fart, da Belafonte krævede samvær til parrets fælles datter og sine to forhenværende stedbørn - blandt dem Angel Iris.

Sidste år kunne Mel B. dog afsløre, at hun havde fundet kærligheden på ny.

Det kan du læse mere om her.