Det gik så godt i Indien.

Efter i august, september og oktober at have kæmpet med voldsomme smitte- og dødstal, har coronavirussen været under kontrol i begyndelsen af året.

Men så skete der noget.

I den første uge af marts begyndte smittetallene at stige stille og roligt, og i den sidste uge har det så fået endnu et skub opad.

Det står galt til i Indien, hvor man har fundet en ny såkaldt 'dobbeltmutation'.
Det står galt til i Indien, hvor man har fundet en ny såkaldt 'dobbeltmutation'. Foto: PRAKASH SINGH
Vis mere

Hvor smittetallet 1. marts lød på lidt over 11.000, kunne de indiske sundhedsmyndigheder konstatere intet mindre end 59.000 nye smittetilfælde torsdag i denne uge.

»Af forskellige grunde har der de sidste par uger været en alarmerende stigning af smitte i Indien – det må man bare sige. Det viser sig også, at 80 til 90 procent af de inficerede ikke viser nogen symptomer. Det gør det svært at kontrollere,« fortæller Flemming Konradsen, professor i global sundhed ved Københavns Universitet.

Og det er netop én af de »forskellige grunde«, der er interessant her.

For ja, det store smittetryk skyldes blandt andet – ifølge Flemming Konradsen – at samfundet er blevet åbnet mere op, og at der har været en række religiøse begivenheder med mange tusinde deltagere.

Mange millioner mødtes tidligere på måneden til Hindu-festivalen på trods af coronavirussen
Mange millioner mødtes tidligere på måneden til Hindu-festivalen på trods af coronavirussen Foto: STRINGER
Vis mere

Men så er der også en særlig mutation.

De indiske sundhedsmyndigheder har nemlig opdaget dét, de kalder en såkaldt 'dobbeltmutation'.

Navnet hentyder til, at varianten har gennemgået to genetiske ændringer i spikeproteinet, og så er man nervøs for en række ting med mutationen.

»Man har en vis bekymring for, at den nye variant af virus kan smitte lettere og eventuelt give et svære sygdomsforløb. Så det er noget, man undersøger,« fortæller Flemming Konradsen.

Er du som dansker bosat i Indien, og har du lyst til at forklare, hvordan stemningen er i landet? Så vil B.T. gerne høre fra dig på sebj@bt.dk.

'Den indiske variant', som den meget vel en dag kan blive navngivet, har ifølge BBC flere ligheder med den brasilianske og sydafrikanske variant.

Og nu presser der sig ét altoverskyggende spørgsmål på:

For ved man, om vaccinerne vil gøre dig immun over for 'dobbeltmutationen'?

Det korte svar er nej.

Det står galt til i Indien, hvor man har fundet en ny såkaldt 'dobbeltmutation'.
Det står galt til i Indien, hvor man har fundet en ny såkaldt 'dobbeltmutation'. Foto: @
Vis mere

»Man har ingen idé om, hvorvidt den nye variant med ‘dobbeltmutation’ kan medføre at de nuværende covid-19-vacciner virker mindre effektivt, så det undersøger man på fuld kraft lige nu,« siger Flemming Konradsen.

Til gengæld er der et andet problem med den nye variant og vacciner.

60 procent af den samlede vaccineproduktionen i verden er nemlig placeret i Indien, og med den nye smitteeksplosion i landet vil man nu prioritere at få stukket sine egne borgere.

»Konsekvensen er så nu, at Indien gerne vil have vaccineret deres borgere hurtigt, og derfor sænker de deres eksport af vacciner. Det kan potentielt gå ud befolkningerne i andre lande, da landet producerer 60 procent af alle verdens forskellige vacciner og er tiltænkt en central rolle i produktionen af covid-19-vacciner,« siger Flemming Konradsen.

I alt har Indien haft 12 millioner coronavirus-smittetilfælde. De er kun overgået af USA og Brasilien.