I Dubai har forskere fået meget travlt på laboratorierne.

Skønhedskonkurrencer, hvor det handler om at have den smukkeste dromedar, har fået efterspørgslen på kloninger til at stige.

Her handler det nemlig om at have en dromedar med en lang hals, store øjne og fyldige læber.

Men det er ikke alle dromedare, der født med netop det.

Smukke, hurtige eller produktive dromedare er i høj kurs.
Smukke, hurtige eller produktive dromedare er i høj kurs. Foto: KARIM SAHIB
Vis mere

Dog kan teknologien hjælpe velhavende i Dubai med at få den smukkeste dromedar gennem kloning.

»Vi har så stor efterspørgsel efter kloning af dromedare, at vi ikke er i stand til at følge med,« siger den videnskabelige direktør hos Reproductive Biotechnology Center, Nisar Wani, til AFP.

Dog er det ikke kun skønhedskonkurrencerne, der har fået efterspørgslen til at stige.

Dromedarerne klones nemlig også for at avle en god væddeløbs-dromedar eller en større mælkeproduktion.

Dr. Nisar Ahmad Wani tjekker frosen DNA, der skal blive til kloner. 
Dr. Nisar Ahmad Wani tjekker frosen DNA, der skal blive til kloner.  Foto: KARIM SAHIB
Vis mere

En kloning koster lige nu mellem 200.000 og 400.000 dirham, svarende til mellem 342.000 og 685.500 danske kroner.

En dromedar føder kun en kalv hvert andet år, inklusive en drægtighedsperiode på 13 måneder, derfor benytter centret 'rugemor'-teknik til at øge antallet af afkom, uanset om de kommer fra kloning eller traditionel avl.

I år har centret 'produceret' 28 kalve.

I år er det blevet til 28 klonede kalve.
I år er det blevet til 28 klonede kalve. Foto: KARIM SAHIB
Vis mere