Skib ramt af skrækvirus: WHO-chef til stede ved evakuering


Når krydstogtsskibet MV 'Hondius' senere i dag ankommer til Tenerife søndag morgen til evakuering, vil chefen for WHO også være til stede.
Det skriver AP.
WHOs generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, kommer altså til at være til stede for at overvåge evakueringen af de mere end 140 passagerer og besætningsmedlemmer fra det krydstogtskib, der har været ramt af hantavirus på vej mod De Kanariske Øer.
Det gør han sammen med højtstående spanske regeringsembedsmænd for at sikre »sikker afstigning af passagerer, besætningsmedlemmer og sundhedseksperter,« skriver AP.
Skibet, der sejler under hollandsk flag, forventes at ankomme til ferieøen tidligt søndag morgen.
Tedros har ifølge mediet tidligere meddelt, at der ikke længere er passagerer ombord, der udviser symptomer på Hantavirus.
Er man i tvivl om skrækvirussens alvorlighed, og hvad virussen præcis gør ved kroppen, så snakkede B.T. med professor i Virologi ved KU, Allan Randrup Thomsen, om lige nøjagtigt det fredag.
Du kan læse hele professorens udlægning i artiklen HER.