En dansk designer bag tøjmærket MUF10 stjal onsdag al opmærksomhed med et politisk ladet modeshow under modeugen.

For mens det formentlig er de færreste danskere, der har bemærket, at Copenhagen Fashion Week er ved at løbe af stablen, gik det ikke ubemærket hen i den internationale presse, da Reza Etamadi sendte sine modeller på catwalken.

‘Se, det er et fashion statement,’ lyder overskriften eksempelvis i Daily Mail, Englands næststørste nyhedsmedie.

MUF10-modeshow i København, onsdag den 8. august 2018. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
MUF10-modeshow i København, onsdag den 8. august 2018. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Verdens største nyhedsbureau, Associated Press, fortsætter i samme spor. I en artikel, der eksempelvis er bragt i New York Times, skriver mediet, at ‘den iransk-fødte designer lavede mere end et statement’ med sit modeshow.

Dog er det ikke så meget en vurdering af mode-værdien af tøjet på catwalken, som det er valget af beklædning, artiklerne har som omdrejningspunkt.

For Reza Etamadi havde valgt at iklæde modellerne den muslimske klædedragt niqab, mens andre modeller var klædt ud som politibetjente.

Og det opfatter Daily Mail som en slet skjult kommentar til det ‘burka-forbud,’ der trådte i kraft 1. august.

‘Modeller i burkaer og niqaber spankulerede ned af catwalken under Copenhagen Fashion Week i protest mod Danmarks forbud mod islamisk tildækningsbeklædning,’ indledes artiklen.

MUF10-modeshow i København, onsdag den 8. august 2018. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
MUF10-modeshow i København, onsdag den 8. august 2018. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Reza Etamadi, der i Euroman er beskrevet som ‘dansk modes nye gadedreng’, og som har haft held til at få rapstjernen Kendrick Lamar til at bære sit tøj, fortæller i en skriftlig kommentar ifølge Ritzau, at han føler en pligt til at støtte kvinders ytringsfrihed.

»I Iran, hvor jeg er født, kæmper kvinderne for frit at kunne vælge, hvad de ønsker at iklæde sig. Vi bør ikke sanktionere en kvinde, der hverken truer eller påfører andre skade, alene på grund af hendes påklædning.«

Han skriver videre, at han ikke har en ‘ensporet holdning til maskeringsforbuddet generelt’, og at han ikke er politisk aktiv.