Det danske tøjmærke MUF10 er gået konkurs.

Det melder Sø- og Handelsrettens skifteret ifølge DR.

MUF10 fik ellers stor opmærksomhed, da mærket med designer Reza Etamadi i spidsen blev lanceret.

Særligt MUF10s modehow under Copenhagen Fashion Week i 2018 trak overskrifter – ikke blot i Danmark med også i udlandet.

MUF10-modeshow i København, onsdag den 8. august 2018. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
MUF10-modeshow i København, onsdag den 8. august 2018. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Showet var nemlig en protest mod tildækningsloven, og derfor have Reza Etamadi valgt at iklæde modellerne den muslimske klædedragt niqab, mens andre modeller var klædt ud som politibetjente.

Et 'statement' der fik flere store internationale medier så som Daily Mail, New York Times og BBC samt nyhedsbureauet Associated Press til at skrive om den iransk-fødte designer og hans tøjmærke.

Reza Etamadi og MUF10 formåede da også at fange opmærksomheden hos flere store internationale stjerner.

Blandt andet rapperne Young Thug og Kendrick Lamar, som begge fik øjnene op for det danske mærke i forbindelse med besøg i København.

Ifølge Fashion Forum har der det seneste år hersket en ''uigenkendelig stilhed' omkring brandet.

Det seneste regnskabsår, 2019, bød da også på et underskud på 850.450 kroner hos MUF10, som altså nu er blevet erklæret konkurs.