Selvmordsbomberen på hotel Shangri-La er fanget på overvågningsbilleder minutter inden eksplosionen, som blandt andet dræbte tre danske børn.

Billederne viser manden med en stor rygsæk gå ned af en lang gang på hotellet og ind i restauranten, som er fyldt med morgenmadsgæster.

Påskesøndag dræbte adskillige terrorangreb 359 mennesker i Sri Lanka og sårede mere end 500.

Heriblandt var tre danske børn og flere andre udlændinge.

Her ses en af selvmordsbomberne med en stor rygsæk i restauranten på Shangri-La Hotel i Colombo. Rigmandssønnen Ilham Ibrahim var en af de to selvmordsbomberne på det femstjernede hotel.
Her ses en af selvmordsbomberne med en stor rygsæk i restauranten på Shangri-La Hotel i Colombo. Rigmandssønnen Ilham Ibrahim var en af de to selvmordsbomberne på det femstjernede hotel. Foto: REUTERS TV
Vis mere

Det femstjernede Shangri-La Hotel i Colombo i Sri Lanka er populært hos udenlandske turister og blandt den lokale elite.

Mange af dem spiste påskesøndag morgenmad i hotellets restaurant Table One med udsigt til Det Indiske Ocean.

Det var her, at den første bombe klokken 09.05 rystede hotellet, så det kunne mærkes helt op på 25. etage.

Her befandt den 30-årige inder Akshat Saraf sig med sin kone og 11 måneder gamle baby.

Selvmordsbomberen i en gang på hotellet.
Selvmordsbomberen i en gang på hotellet. Foto: REUTERS TV
Vis mere

»Vi hørte pludselig to eksplosioner - meget høje eksplosioner. Selvom vi var på 25. etage, så rystede hele vores værelse voldsomt.«

På 18. etage lød den første eksplosion som tordenvejr, fortæller hotelgæsten Kieran Arasaratnam.

Ligesom Holch Povlsen-familien boede den 41-årige finansmand og professor fra London også på hotellet.

Han skulle havde siddet til morgenmad i restauranten på det tidspunkt, men var gået tilbage til værelset for at hente sit betalingskort.

Her kan man netop skimte selvmordsbomberen i en gang på hotellet.
Her kan man netop skimte selvmordsbomberen i en gang på hotellet. Foto: REUTERS TV
Vis mere

Få et overblik over angrebene påskesøndag nedenfor