Tirsdag aften dansk tid skød rumfartsselskabet SpaceX en raket i ud rummet med en Tesla-bil ombord.

10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1, sådan lød det kort før, verdens kraftigste rumraket blev sendt ud i rummet tirsdag aften dansk tid.

Raketten kaldes Falcon Heavy og er den største og kraftigste af slagsen, siden man satte mennesker på månen med for 45 år siden.

SpaceX affyrede raketten på Kennedy Space Center i Florida, den samme platform som NASA også har opsendt raketter fra.

Direktøren for SpaceX, Elon Musk, startede virksomheden i 2002. Han står blandt andet også bag bilmærket Tesla.

Derfor var det måske heller ikke så underligt, at rakettens last inkluderede en Tesla-bil, som Elon Musk tidligere selv har drønet rundt i.

Foto: HO
Vis mere

I den røde Tesla-bil, havde Elon Musk placeret en astronautdukke, der er blevet døbt ‘Starman’, på førersædet.

'Astronauten' kunne nyde rumturen til lyden af David Bowies sang ‘Space Oddity’, der ifølge Elon Musk bliver spillet over bilradioen.

Formålet med opsendelsen var at teste Falcon Heavy-raketten. SpaceX har nemlig ambitioner om at sende satellitter ud i rummet.

Planen er senere i år at sende to rumturister på en rejse til månen og ultimativt at sende mennesker til planeten Mars. Det vil dog ske med en anden raket end Falcon Heavy.

Se en animation af Falcon Heavy-opsendelsen her:

Kilder: TV2.dk, BBC og Space.com