Har du knap 600 mio. kr. i overskud på budgetkontoen, kan drømmen om at gå i den danske astronaut Andreas Mogensens fodspor blive til virkelighed.
For allerede til næste år satser Ruslands førende rumagentur Energia ifølge nyhedsbureauet AFP på at sende de første turister ud i rummet. På rumvandring.
»Markedsanalyser har bekræftet, at velhavende mennesker er villige til at betale for det,« siger Energias øverste chef til et lokalt medie om planerne.
At rejse ud i rummet har - hvis man har penge nok - i en årrække været indenfor rækkevidde.
Allerede i 2001 tilbragte mangemilliardæren Dennis Tito otte dage i rummet på ISS, den internationale rumstation. Siden har adskillige excentriske rigmænd - og kvinder - føjet sig til den eksklusive liste over rumturister. Og betalt helt op til 40 mio. dollars - omkring 240 mio. kr. - for oplevelsen.
Men ingen af dem har vandret i det store rum.
At mennesker er villige til at betale 600 mio. kr. for den oplevelse, forstår astrofysiker Jørgen Christensen-Dalsgaard fra Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet godt.
»Havde jeg den slags penge, kunne jeg godt forestille mig, at jeg også kunne finde på det,« siger han og fortsætter:
»Det er jo et udtryk for, at vi mennesker har en tendens til at brede os ud over hele jorden og nu også så småt universet.«
Og universet har alle dage fascineret os. Selv husker Jørgen Christensen-Dalsgaard, hvordan han som dreng så opsendelsen af Sputnik og blev tryllebundet.
»Sådan tror jeg, at mange af os har det. Og det er dér, at rumvandringen kommer ind. Dét, at kunne bevæge sig rundt udenfor et rumskib, det må være….. Jamen i sig selv bare at være oppe i et rumskib må være meget, meget fascinerende,« siger Jørgen Christensen-Dalsgaard.
Hollywood bidrager gevaldigt til at holde vores fascination i live. Men de er også gode til at piske en stemning op på film.
Tænk bare på det ultimative mareridt i eksempelvis sci-fi filmen ‘Gravity’, hvor Sandra Bullock og George Clooney er på en mission i rummet, der går grueligt galt. Under en rumvandring.
Og rent faktisk er det da heller ikke helt ufarligt at bevæge sig ud i det store intet.
Ikke alene kan en rumvandrer komme væk fra rumfartøjet og få dekompressions-syge efterfølgende. Selve rumdragten kan faktisk også punktere.
I det hele taget er rumvandring slet ikke for tøsedrenge.
Astronaut Andreas Mogensen er den eneste dansker, der har været en tur ude i det store univers. Og lige så fascinerende, som det er, lige så udfordrende er det. For såvel fysikken som psyken.
»Frygt er en normal følelse, og vi ville ikke have astronauter uden frygt. Derimod vil vi have astronauter, der reagerer korrekt, når de mærker frygten. Det vil sige, at man holder hovedet koldt, tænker klart og forsøger at arbejde sig ud af en farlig situation,« sagde Andreas Mogensen tidligere i år til dr.dk om de udfordringer, der møder selv trænede og uddannede astronauter.
Uagtet prisen vil det kræve en del forberedelse at få lov til at vandre i rummet. Dels er der træningen i at have rumdragten på. Sådan én vejer omkring 120 kg. Så er der dét at holde sig i balance med den på. Og selvfølgelig vide, hvilke knapper der skal trykkes på hvornår.
Men arrangørerne af disse første rumvandringer lover, at både rejsen og oplevelsen bliver komfortabel.
»Så komfortabel som det er muligt i rummet,« siger talsmanden fra Energia ifølge AFP.
»Men alle vil få mulighed for på deres rumvandring at lave deres egen lille videofilm,« loves der.
Det nye modul, som skal bruges til de første rumvandrere, er Energia pt ved at bygge færdigt. Det ventes at have plads til fire til seks personer, og vil udover de komfortable kabiner have to toiletter og internetadgang, så ingen kommer til at kede sig i de omkring ti dage, som den samlede rejse ventes at tage.
Får det russiske rumagentur Energia held med at blive de første, der sender turister på rumvandring til næste år, er det meget passende.
Energia var nemlig dem, der i 1961 sendte den første mand, Yuri Garagin, ud i rummet.
