Den britiske komiker og TV-stjerne Sacha Baron Cohen - kendt for en meget løshængende bikini i sin Borat-film - er gået i 'ordkrig' med den tidligere vicepræsidentkandidat i USA, Sarah Palin.
Det seneste kapitel i krigen er Cohens salve af ord mod Palin i et Twitter-opslag, der forestiller en maskinskrevet brev. Det skriver New York Post.
Men det hele begyndte med et interview af den tidligere Alaska-guvernør, hvor Cohen optrådte som en militærveteran, og fik en interanende Palin til at gå med til et interview for hans nye CBS-serie, »Hvem Er Amerika?«

Sarah Palin brugte Facebook til at slå tilbage med et langt indlæg tirsdag:
»Jeg er en del af en lang liste af amerikanske offentlige personligheder, der er faldet for den onde, udnyttende, syge humor, som den britiske 'komiker' Sacha Baron Cohen viser. Han er sat i stand til det og sponseret af CBS/Showtime,« skrev Palin blandt andet i sit opslag.
»Af respekt for, hvad jeg troede var en diskussion med en, som havde været i uniform, så sad jeg gennem et langt 'interview' fuld af Hollywoodism, respektløshed og sarkasme. Men til sidst havde jeg fået nok og tog min mikrofon af og vandrede ud til Cohens store ærgrelse,« skrev hun.
»Manglen på respekt for vores militær og for vores middelklasse amerikanere gennem Cohens kommentarer under det, som skulle være et interview, var pervers.«
Nu har Cohen svaret tilbage. På Twitter har han skrevet et opslag som den karakter, han spiller i det nye show, Billy Wayne Ruddick Jr., PhD.
»Her er sandheden @SarahPalinUSA #MAGA #buildthewall #boycottsashacohen,« @BillyWRuddick tweetede torsdag.
Sammen med tweetet var et brev, der så ud, som om det var blevet lavet på en skrivemaskine.

»...det var mig der, interviewede dig. Jeg sagde IKKE, at jeg var et krigsveteran. Jeg deltog i firmaet - ikke hæren, men United Parcel, og jeg har kun kæmpet for mit land en enkelt gang - da jeg skød en mexicaner, som kom ind på min ejendom,« tweeter Cohen.
»Du plejede at jage de mest farlige dyr, der er i landet, såsom ulve og mennesker på bistandshjælp. Så hvorfor skade en fin journalist som mig?« står der i brevet. »Jeg FORLANGER en UNDSKYLDNING.«
For at det ikke skal være løgn, så blev Palin opmærksom på Cohens tweet senere torsdag, skriver Rolling Stone.
I et Facebook-opslag kaldte hun det 'en ny liste af ikke morsomme løgne, denne gang skrevet på en skrivemaskine så alle kan se det; et patetisk forsøg på ikke kun at ramme mig og min datter, men også offentligheden.'



