I videoen foroven kan du se billeder fra Salisbury, hvor den russiske eksspion og hans datter blev fundet bevidstløse på en bænk.

Spionsagen fra England breder sig som ringe i vandet i den vestlige verden, der står skulder ved skulder mod Rusland. Men russerne kan vende den iskolde skulder til Danmark

»Det skete i Storbritannien. Men det kunne have sket hvorsomhelst. Og vi står sammen mod det.«

Så klar i mælet var den engelske premierminister Theresa May, da hun i den eskalerende krise med Rusland fornylig fik opbakning af magtfulde allierede som USA, Frankrig og Tyskland og - i hvert fald i ord - fra Nato, som kalder brugen af kemiske våben en ‘trussel mod international fred og sikkerhed’. Fra dansk side har også udenrigsminister Anders Samuelsen tilkendegivet, at ‘vi skal vise, at vi står på briternes side’ og har - ligesom de øvrige EU-lande - foreløbig reageret ved at udvise to russiske diplomater. Men spørgsmålet er, om det er en gratis omgang for Danmark.

Flere Ruslandseksperter peger i hvert fald på, at hvis tingene udvikler sig yderligere, kan det få betydning ikke alene for forhandlingerne om den planlagte gasledning gennem Østersøen, men også for de i forvejen iskolde forhandlinger om Arktis.

»Risikoen for Danmark er, at hvis forholdet til Rusland mere permanent køles yderligere ned, så bliver der i processerne omkring Arktis - hvor vi stort set vil have det samme territorium som russerne - også en konfrontationskurs. Fordi vi er det mindste land, har vi en klar interesse i, at tingene løses fredeligt og redeligt,« siger Jens Worning Sørensen, som tidligere har været generalkonsul i Sankt Petersborg.

Også russisk fødte Samuel Rachlin - der har en fortid som DRs korrespondent i landet - mener, at der er en reel risiko for, at vi kan komme i klemme i det store politiske spil, der breder sig dag for dag som følge af forgiftningen af den russiske dobbeltspion Sergej Skripal og hans datter Yulia.

»Hvis der mellem Rusland og Danmark er et interessesammenfald eller måske modstridende interesser som f.eks. omkring gasledningen, der skal føres fra Rusland gennem Østersøen, og man opdager, at man har at gøre med en modpart, der ikke følger de etablerede, konventionelle regler, veje og normer, hvordan garderer man sig mod det?« spørger Samuel Rachlin, som kalder den nuværende situation ‘en konfrontation mellem Rusland og Vesten, der berører os alle’.

Tidligere korrespondent i Rusland, Samuel Rachlin, kalder den nye diplomatiske krise mellem Rusland og Vesten for 'skræmmende'.
Tidligere korrespondent i Rusland, Samuel Rachlin, kalder den nye diplomatiske krise mellem Rusland og Vesten for 'skræmmende'. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Det er en ny virkelighed, der er gået op for os. Også konsekvenserne. Hvis briterne nu virkelig kan dokumentere, at forgiftningen er sket med aktiv russisk deltagelse, så er det en ny diplomatisk virkelighed, som i sin yderste konsekvens betyder, at vi potentielt alle er mål for den form for aktioner. De kan ramme hvorsomhelst. Og hvemsomhelst. Og det synes jeg, er ret skræmmende,« siger Samuel Rachlin.

Det var i begyndelsen af marts, at den russiske dobbeltspion Sergej Skripal og hans datter blev angrebet med en nervegift, der har vist sig at være fremstillet af russisk militær.

Knap en måned efter angrebet, betegnes Sergej Skripals tilstand fortsat som kritisk, mens datteren reagerer positivt på behandlingen og er i bedring.

Men længe svævede de begge mellem liv og død. Og imens har sagen som nævnt bredt sig som ringe i vandet.

Endnu er der ikke fremlagt fældende beviser på, at det er Putin, der står bag. Begge Ruslandseksperter antager dog, at beviserne findes.

»Men jeg har svært ved at tro, at Putin har beordret angrebet. Men på et lavere niveau inden for efterretningstjenesten kan man godt have givet ordre. Det giver i hvert fald god mening her op til præsidentvalget at sende et signal til både russiske agenter og oligarker om at tænke sig godt om, hvis de overvejer ikke at være loyale over for Putin,« lyder det fra Jens Worning Sørensen.